Derfor skændes I om din svigermor, og sådan holder I op

“Jeg vil gerne vide, hvad du mener om en ting vedrørende min svigermor,” sagde min klient med tårer i øjnene og begyndte derefter en talestrøm, der varede i 8 minutter, før hun trak vejret og spurgte: “Vil du ikke give mig ret i, at det er urimeligt?”

Spørgsmålet hang i luften mellem os, og jeg kunne mærke, at min tøven var ved at sende hende direkte i forsvarsposition. Derfor gav jeg hende mit mest afvæbnende smil, skænkede hende langsomt et glas og vand og sagde så: “Hvis jeg var din veninde, ville jeg give dig ret, for jeg kan godt forstå dig, men fordi jeg er din personlige rådgiver, vil jeg gøre noget andet, som jeg tror, vil være mere brugbart.”

Hun så på mig med skepsis og nikkede så.

At det kan være svært med forholdet til svigermor, er nærmest en kliche. Ikke desto mindre er klicheer ofte sande. Billedet af den irriterende svigermor, som bliver såret over ikke at være inviteret indenfor på barselsstuen 5 timer efter fødslen, eller som ikke kan lade være med at fortælle, at hendes dejlige søn arbejder så hårdt og er sådan en god far, fordi han henter barn to gange om ugen, er i hvert fald klicheer, som mange kan nikke genkendende til.

Uanset om udfordringerne med svigermor handler om, hvem man holder jul hos, om det er farmor eller mormor, der ser børnebørnene mest, eller hvem der oftest bliver inviteret, kan de tit føre til splid i parforholdet. Hvilket er rigtig ærgerligt.

Når voksne kvinder bruger timevis af deres mentale energi på at analysere svigermor, er det ikke, fordi hun er det mest centrale i deres liv, men fordi konflikterne med kæresten om, hvad man skal eller ikke skal i forhold til hende, fylder for meget. Som i alt for meget.

Jeg kan selv huske flere søndag morgener, hvor det ikke var kultursektionen i avisen, oplevelserne fra ugen eller legen med børnene, der fyldte, men en indædt diskussion om min svigermor.

Den slags diskussioner bliver nærmest uløselige mellem par, fordi de gør ondt. Fordi de rammer lige ned i de sår, man måske selv har med sig fra sin barndom, og fordi de handler om alt det i en familie, som kun kan beskrives med luftige ord som ‘familiekultur’ og ’tilknytning’ og ‘værdier’ kombineret med et altid eksisterende ønske om at føle sig elsket af sine forældre. Selv når de forældre er ved at være ældre, og man selv er den meget voksne, som skal sætte retningen for sin familie.

Vi skændes også om vores svigermødre, fordi de repræsenterer det, som vi ikke vidste, at vi sagde ja til, da vi blev forelsket og sagde ja til livet med ham den lækre. Det, der ligger som usagte forventninger, som er lige så svære at ignorere som torden i luften, der bare brager hen over himlen. Som måske kan virke som små ting alting taget i betragtning, men som bliver kæmpestore, når de bliver symbolet på den torden, der ligger i luften.

Så vi skændes søndag morgener væk, vi spørger andre, om det er rimeligt, at hun forlanger hver anden jul, at hun kom uden at være blevet inviteret, da den lille ny blev født, at hun aldrig hjælper med opvasken under besøget, eller at hun ikke vil betale for børnenes is – du kan selv indsætte dine egne eksempler. Og skænderierne holder aldrig op, fordi de ikke kun handler om det. Fordi de meget mere handler om retten til at definere familiens kultur og værdier og følelsen af, om man må være i verden og er værdsat for den, man er.

Det er dybest set umuligt at finde ret og rimeligt i.

Derfor foreslår jeg i stedet, at man stiller to meget enkle spørgsmål til sin kæreste:

Hvilken relation ønsker vi til vores øvrige familie? Og hvordan skaber vi det?

I bund og grund handler det nemlig om jeres parforhold. Jeres evne til sammen at finde ud af, hvordan I gerne vil være familie med hinanden og med dem omkring jer. Det er ikke din opgave at få skabt en god relation til din svigermor eller tage konflikterne, hvis hun overskrider dine grænser eller normer. Hun er din mands mor. Det er din opgave at vise, hvem du er, og stå ved det, som er vigtigt for dig, i en gensidig respekt for den, hun er, og det, hun ønsker. Derfra er det din mands opgave sammen med dig at få skabt den relation til hende og til jer som familie, som han gerne vil have. Det kan han selvfølgelig ikke gøre alene, men I kan kun gøre det sammen, hvis I forstår, hvad der er på spil, og forholder jer bevidst til det.

I stedet for at gøre de reelle udfordringer med at være familie til en kamp mellem kvinder, kan I som par starte med at tale om, hvordan I hver især gerne vil have jeres relationer, og hvordan I sammen får lavet en række principper, som fungerer for jer begge.

Ved at tage samtalen mere principielt som par kan I undgå en række dræbende konflikter om en masse konkrete ting og i stedet begynde at opbygge en levende dialog om, hvordan I gerne vil være sammen med både din og hans familie. Når I sammen er blevet enige om, hvordan I gerne vil have hans mor til at indgå i familien, er det hans ansvar at tage samtalerne med hende. Ligesom det er hans ansvar at sørge for, at du har det godt og føler dig værdsat og respekteret. Og vice versa med din familie.

Uanset hvor vigtige højtiderne er, og hvor mange følelser der kan være omkring de store begivenheder i livet, som børnefødsler, dåb, bryllupper og runde fødselsdage, er det altid min erfaring, at mange af udfordringerne er til at finde en løsning på, hvis man som par arbejder sammen og ikke ender med at lade reelle beslutninger om, hvordan man er familie, blive til en kamp mellem svigermødre og svigerdøtre.

Da min klient afsluttede samtalen, var hun mindre skeptisk. Hun havde taget en beslutning om at stoppe diskussionen med sin kæreste og i stedet tage en mere generel samtale med ham om at være familie. Inden hun gik, kiggede hun mig i øjnene med hovedet på skrå og sagde: “Jeg er bange for, at det, jeg gerne vil, måske ikke er rimeligt …”

Jeg kunne ikke lade være med at smile til hende og svare: “Så drop at være rimelig.”

En uge efter sendte hun mig en kort besked.

“Var sammen med svigermor i går. Det var hyggeligt. Vi gik en tur rundt om søerne i stedet for den sædvanlige kaffe. Min kæreste underholdt hende, og jeg gik lidt stille med. Måske er autentisk bedre end rimeligt …”

Mærkbare råd til at stoppe skænderierne om svigermor:

Formuler jeres principper for familieskab

Skab en fælles forståelse mellem din mand og dig om, hvordan jeres familie skal fungere, og hvordan I håndterer både højtider og det jævnlige samvær. Formuler det gerne principielt, så I undgår at skulle tage stilling til julen 3 uger før, hvor alle har inviteret, og ingen kan nå at lægge andre planer. Tag ansvar for at leve op til jeres egne principper.

Sig både fra og til

Det er altid i orden at sige nej til noget. Uanset om det er at lukke døren for det uanmeldte besøg eller sige nej til besøg på barselsstuen, selvom nogen står der og bare vil aflevere nogle blomster. Når det nej er givet, er det en god ide at følge det op med et ja. For eksempel: Nej, det passer ikke nu, men hvad med kaffe på tirsdag? Eller: Vi vil glæde os til at se dig om nogle dage, når vi er hjemme igen. Eller: Nej til juleaften, men ja tak til gløgg den 27. december.

Gør inklusionen af hende tydelig

Hun vil kæmpe for at være en del af jeres familie, og endnu mere centralt har din kæreste sikkert også brug for, at hun er en del af jeres fællesskab. Så accepter, at hun er der, og find sammen med din mand en god måde at inkludere hende på, der respekterer både dine og hans grænser og ønsker. Du har sikkert en anden familiekultur, end hun har, og det er okay. Du er dronning i dit hjem, men en god dronning er også generøs nok til at give plads til andre på egne præmisser. Vær derfor tydelig i, at hun er velkommen, men anvis hende en plads sammen med din mand, så hun ved, hvor den er.

Klummen er oprindeligt udgivet hos Alt for damerne online, 30 maj

Hvis du synes dette er spændende, så læs også min bog LEV. Der er et helt kapitel om at være familie. Du kan få den her.