Hvordan får du energi? 3 veje til at booste din energi

Om mandagen går jeg til Groove Dance med en gruppe skønne og modige damer arrangeret af den altid inspirerende Kirk Rønler, som er min veninde og samarbejdspartner. Det er en af de ting, som giver mig energi til et travle uger og som sørger for, at jeg har mig selv med i det, jeg gør.

Jeg mødte Kirk, da jeg meldte mig til noget hun træning, som hun ledede og det var fascination ved første blik midt mellem squats og planker. Siden har Kirk og jeg bygget et forhold op med både business og pleasure i en skøn blanding. Hun er stadig kaptajn på min træning og står for en af de oaser, jeg har bygget ind i min ugepraksis til at komme ned i kroppen og fylde mig selv op med energi.

Energi er en lidt sjov ting. Vi ved alle sammen, hvad det er, men det kan være svært at definere præcist. Når man ser på ordets historie, trækker det tråde tilbage til græsk, hvor det knyttes sammen med “arbejde” og evnen til at arbejde. Når jeg læser dette, giver det meget god mening. Min energi er hænger også sammen med min evne til at arbejde og gøre det, jeg brænder for i verden. Jeg kan meget mere, når jeg arbejder på god energi, end når jeg overbruger mig selv.

Når jeg arbejder med energi hos andre, definerer jeg energi som havende to strømme.

  1. Energi som kommer fra at slappe af og lade op.
  2. Energi som kommer af at gøre gode ting for sig selv.

De fleste af os får energi gennem begge bevægelser. Ved at give slippe, læne os tilbage og lave ingenting & ved at vælge noget af det til, som fylder os med glæde.

For mig er mit arbejde en kilde til energi. Det er også noget, som kræver meget af mig, men det giver også tilbage. Dans er en anden måde at få god energi på. Dels fordi Groove er en nem og sjov dans, men også fordi det rum jeg danser i er fyldt med skønne damer. Det er faktisk kun kvinder, der er inviteret til Kirks timer, hvilket gør de mandage aftener til noget helt særligt for mig. Det er et rum, hvor jeg i godt selskab, ledes i gennem en dans der også tillader mig at udfolde mine følelser og gå på opdagelse. Som gør mig glad, fordi jeg får et smil på læberne af at ryste røven, svinge hofterne og give den max gas til lækker musik.

 

Så her er en opfordring til dig:

Pas på din energi. Vælg noget til som giver dig energi og byg en ugepraksis omkring det, der giver dig god energi.

 

Du kan læse mere om min ugepraksis her og købe en manual, der guider dig til en bedre ugepraksis for kun 39 kr.

 

Der er mange veje til god energi, men tillad mig at give dig et meget håndfast råd. Vælg også noget til hvor du bruger din krop.

Hvis du nu synes Groove lyder spændende, så kan jeg kun anbefale dig at danse med. Jeg danser fast hos Kirk og kan ikke undvære det rum med skønne damer, god energi og en super enkel og lækker måde at bruge min krop på.

Og så kan jeg ikke undvære at træne under Kirks vinger, fordi hun i sig selv er et skud god energi!

Kirk har faste hold i København og på Frederiksberg. Du kan læse mere her.

 

Spørgsmål til at booste din energi:

Hvad er god energi for dig?

Hvad giver dig energi?

Hvad dræner din energi?

Vælg en konkret ting til som kan booste din energi den næste uge