Bøger

LEV

“Der er bøger med den lette opskrift på, hvordan du finder lykken. Så er der bøger, der får dig til selv at finde svarene indeni. Under sidstnævnte kategori er bogen Lev”

Nilo Zand

***** Bogen LEV har fået 5 stjerner af læsere på saxo.com

I marts 2015 udkom LEV – kunsten at mestre både kærlighed, familie og karriere.

LEV er skrevet til dig, der elsker både dit arbejde, din partner og dine børn så meget, at det er utænkeligt at leve uden noget af det. Her får du argumenterne for, hvorfor du skal have det hele. Du får også gode eksempler på, hvordan andre har gjort, samt en guide med konkrete tilgange, der viser, hvordan du kan mestre livskunsten og træffe modige valg, som giver dig mere lykke ved at udleve dig selv i alle dine centrale livsområder.

LEV er inspireret af samtaler fra mit  virke som personlig rådgiver, eksistensfilosofiske tanker og teori fra den positive psykologi. Formålet er at gøre store tanker om at leve et lykkeligere og mere meningsfuldt liv let tilgængelige for travle mennesker, der jonglerer karriere, familie og parforhold.

 

 

Uddrag fra bogen LEV

Livskunst er at være lige præcis den forælder, den partner, den ven og den faglighed, du er ‒ på din måde. Livskunst handler om at opleve de fordele, der er i at folde sig ud i alle sine livsområder. I at opleve, hvordan man ved at have både kærlighed, familie og karriere kan stå stærkere og have mere at give af. Dette udfordrer også ideen om, at man ikke skulle kunne det hele uden stress og pres. Mange tror, at det er nødvendigt at ofre enten sit private eller professionelle liv, men den forestilling vil jeg gerne nedbryde. Det er bestemt muligt at have både kærlighed, familie og karriere, og de støtter gensidigt hinanden, da mennesker, der bruger alt, hvad de er, i alle dele af livet, oplever en synergieffekt, hvor alting vokser mellem deres hænder. Det er ikke nemt at udfolde et helt liv, og det kræver både til- og fravalg, men det er absolut muligt.

 

for kun 249 DKK

“Jeg blev virkelig blevet grebet af bogen LEV – tak for den. Tilgangen til det “hele menneske” har jeg ikke mødt før på så ærlig, klar og relevant vis. Det giver virkelig meget mening.” – Trine Navntoft

 

ELSK – Mere kærlighed, lidenskab og fællesskab i et travlt liv

“Modtog bogen forleden, havde tid – så satte mig straks i en solstråle og begyndte at bladre i den og blev fanget, grebet, blev i bedre humør – der er håb, mega inspiration. Tak for den og tak for dig.”  Jane

*****Bogen ELSK har fået 5 stjerner af læsere på Saxo.com.

Jeg tror faktisk på, at du både kan have en meningsfuld karriere, et hedt parforhold og en lykkelig familie. Det kræver, at du formår at påtage dig din del af ansvaret i familien, og at du varetager dig selv. Det kræver sat på spidsen både forvaltning af friheden og fællesskabet. Når det lykkes, er parforholdet potentielt det dejligste, du kan have i livet.

ELSK er funderet på mine mange samtaler med mennesker, der lever det moderne storbyliv med konstant tidsmangel, en kæreste, de bor sammen med, børn og en karriere, som er vigtig for dem.

I bogen finder du en gennemgang af parforholdet i dag samt 10 sande historier, der har bevæget mig som menneske og lært mig om kærligheden. Hver historie er skrevet med udgangspunkt i et livsprincip, der kan have stor betydning for, hvordan du lever med kærligheden i dit liv. Du får også de værktøjer, som har gjort en forskel for mine klienter, samt 45 mærkbare råd, du kan lade dig inspirere af.

Spørgsmålet for nutidens par er ikke længere, om de kan gå fra hinanden, men hvorfor de skal vælge at blive. Her er en refleksionbog, der styrker dig i at vælge kærligheden til.

 

For kun 249 DKK

Blogger, foredragsholder og træner Kirk Rønler har skrevet en anmeldelse af ELSK.

“At det er historier fra det virkelige liv, gjorde at jeg følte en samhørighed under læsningen og fra tid til anden placeredes der et smil på mine læber…Igennem de historier Daisy fortæller får jeg flere ting med mig.
1: En historie om nogen andre som også har det svært med kærligheden og lidenskaben. Det i sig selv var en kæmpe lettelse, i et samfund hvor vi har tendens til at glorificere kærligheden når den er der.
2: Gode råd og perspektiver på kærligheden og lidenskaben og hvad man kan gøre når det er svært.” Kirk

Læs  hele anmeldelsen her

 

Uddrag af bogen ELSK

Kærlighed er måske den største følelse af alle og et universelt ideal. Mennesker ønsker kærlighed i deres liv, fordi alt andet mister værdi, hvis kærligheden ikke er der. Vi ved det, vi siger det til hinanden, men nogle gange glemmer vi at handle på det. Nærmest ingen bliver gift med intentionen om, at det kun er for et par år, inden de skal skilles igen. Ingen sidder hele natten med deres lille barn i armene og bare elsker synet af det og tænker, at de en dag vil være så stivnet i konflikter med samme barn, at de ikke længere taler sammen. Ingen kysser deres bedste ven på kinden, danser hele natten og fortæller deres dybeste hemmelighed i forventningen om, at de året efter ikke længere er i kontakt. Ikke desto mindre er det også sådan, livet er. Vi elsker, vi vælger hinanden til, og vi vælger fra igen. Det tror jeg ikke, hverken kan eller skal ændres fundamentalt, for nogle gange er det vigtigt at kunne lukke en relation. Nogle gange skal et forhold dø, for at andet i os kan leve, men jeg oplever, at mange får lukket for en relation og får gjort kærligheden mindre, hvor der måske var håb om, at kærligheden kunne leve, hvis den fik lov til at udfolde sig. Kærlighed er ikke en figur, som man kan sætte på en hylde og være glad for. Kærlighed er en levende tråd, som forbinder os med os selv og andre, og som vi hele tiden spinder på. Det er en tråd, som kan briste visse steder, forandre sig radikalt og stadig være det, der holder alt andet.

  Eller  

 

 

LEV og ELSK er en del af en trilogi. Serien afsluttes med DØ, der udkommer i 2017.