Om Daisy

Personlig rådgiver, forfatter og foredragsholder.

Som ekspert i kærlighed, familieliv og parforhold har jeg et overblik over det moderne livs udfordringer, og hvordan du mestrer det hele i et travlt liv. Jeg tror på, at du skal sige ja til både kærlighed, familie og karriere, fordi det giver mening og glæde i livet. Jeg arbejder med at styrke mine klienters bevidsthed om, hvad der giver mening i deres liv, og hvordan de kan handle på sine visioner og skabe et liv, der både giver plads til at udfolde sig selv, være i kærlige relationer og gøre en forskel i verden.

  •  Min tilgang er udfordrende nærvær.
  • Alle forløb designes så de passer til dig.
  • Fagligheden bygger på eksistensfilosofien, kommunikation, EFT, coaching og styrkebaseret udvikling.
  • Min ambition er, at alle kan mærke, at de lever deres livsformål og deres værdier hver dag ‒ både privat og professionelt.

Ambitionen er at levere indsigtsfuld og konkret personlig rådgivning, der kan mærkes. I krydsfeltet mellem flere fagligheder spiller jeg på alle mine tangenter for at give dig lige netop det, der skal til, for at det opleves ekstraordinært.

Siden 2010 har jeg drevet min egen virksomhed som personlig rådgiver.  Jeg taler med både par og enkeltpersoner om, hvordan de bruger deres tid bedst, lever det liv de virkeligt ønsker og passer på både dem selv og kærligheden. Mine klienter er primært ledere, kunstnere, arkitekter, djøf’ere, designere og selvstændige. Det er mennesker, der vil noget med livet og med verden omkring dem.

Læs artiklen: At vælge det gode liv fra Politiken 2015

Samtalerne fokuserer på at omsætte indsigt i, hvad der giver livet glæde og mening, til konkrete handlinger. Det er ikke nok for mig, at samtalerne er gode. Du skal kunne mærke, at det gør en forskel at komme her og bruge min ekspertise. Det er min fornemmeste opgave som personlig rådgiver.

Brug mig til at stille ind på:

Hvad er vigtigt i dit liv?

Hvordan får du tid til det hele?

Hvordan får du et stærkt parforhold?

Hvordan elsker og begærer du den samme over tid?

Hvordan skaber du en familie, der trives og har en karriere samtidig?

Hvad giver dig mening og glæde i dit arbejdsliv?

Hvordan skaber du en hverdag med uger, som afspejler dine værdier?

Hvad er dit livsformål og hvad giver dig følelsen af at livet er stort?

Hvad skal livet indeholde, så du kan dø lykkelig?

Med hundredevis af samtaler med mig om livet, døden og kærligheden i det travle liv, får du ingen letkøbte løsninger eller stramme modeller, men en dedikeret personlig rådgiver der støtter dig i hele dit liv. I vores tid sammen sørger jeg for, at du får plads til refleksion og at du kommer ud ad døren med noget, som kan gøre en mærkbar forskel for dig.

Grundlæggende mener jeg, at vi skal sige ja til alt det, som er vigtigt i livet som kærlighed, familie og karriere. Der er en visdom og styrke i at sige ja til det hele. Det gode liv er ikke endimensionelt, men en kunst der handler om at være stærkt tilstede i alle de vigtigste livsområder.

Derfor inviterer jeg også dig til at se på alle områder af dit liv i vores samtaler, fordi jeg ved, at du er stærkest, når du er alt, hvad du er.

Jeg er cand.comm. i kommunikation og filosofi fra RUC. Jeg er desuden certificeret Life- and Business Coach hos Manning Inspire og certificeret i styrkebaseret udvikling fra Gnist/Center for positiv psykologi. Jeg har også taget en efteruddannelse indenfor EFT med fokus på parforhold og styrkelse af tilknytningen mellem to voksne, som elsker hinanden. Derudover har jeg deltaget i Esther Perels Masterclass om begær i langvarige forhold, for at få de bedste redskaber og nyeste viden til at arbejde med lyst og seksualitet. Ved siden af min uddannelse har jeg arbejdet med fotografiet som kunst og har haft 14 udstillinger i ind- og udland.

Privat er jeg gift med Ingvar, og vi bor i København sammen med vores to børn, Valentin på 8 år og Luciana på 5 år.

Du finder mig også på portalen: Levlykkeligt.dk

youtube deler jeg video’er med mærkbare råd til dig og dit liv.

Hvis du har lyst til at socialisere med mig og se lidt mere fra min hverdag, så følg mig på Instagram eller Facebook.

Har du mod på en samtale med mig? Så kontakt mig på hallo@daisylovendahl.dk eller ring på 51940710.

daisy_socialmedia_0601