Referencer

Alle samtaleforløb  har deres eget fokus, hvilket er selve kernen i personlig rådgivning. Når det er sagt, er der en række spørgsmål, som er typiske for mine klienter:

Jeg elsker min familie og mit arbejde. Hvordan skaber jeg de bedste vilkår for begge dele?

Hvad er et lykkeligt liv for mig?

Hvad er mine værdier, og hvordan integrerer jeg dem i mit liv?

Hvordan skaber jeg mere mening i mit liv?

Jeg er i tvivl om, hvordan jeg får bygget en virksomhed op. Hvad er de vigtigste overvejelser, som jeg skal gøre mig?

Hvordan bruger jeg bedst mig selv i verden?

Hvordan lever jeg med det, som er værd at dø for?

Er du parat til at udleve det ‘hele’ liv, hvor der både er plads til karriere og kærlighed. Vil du opleve styrken i at sige ja til det hele og gøre det uden stress? Ønsker du en, der giver dig fokus med nerve, nærvær og kærlighed? Så skriv til mig på hallo@daisylovendahl.dk, så vi kan finde en tid til dig. Du kan her læse meget mere om de forskellige muligheder for samtaler her.

Referencer om personlig rådgiver Daisy Løvendahl:

”Daisy har en fin evne til at lytte og spørge uden at komme med svarene – jeg fik adskillige åbenbaringer ud af vores samtaler.” Jenny Bøving Arendt, Kommunikations- og analysechef hos Danmarks Lærerforening

“Daisy har været en sparringspartner af karat! Hun har hjulpet, støttet, provokeret og guidet mig gennem en udviklingsproces. Jeg er blevet klogere på mig selv – på mine styrker, men også på mine svagheder. Daisy har heppet på mig og troet på mig hele vejen igennem og det har været enormt værdifuldt for min personlige udvikling. Jeg kan kun anbefale at tage en snak med Daisy!” Karen Aarrebo Jensen, fuldmægtig

“Jeg kom til Daisy, fordi følte jeg havde mistet fokus i mit liv: Jeg vidste ikke hvad jeg ville, var ikke rigtig glad og følte mig ikke tilstede.  Jeg talt med nogen før på “den måde”, og jeg var i tvivl om, hvad der var det rigtige for mig. Jeg havde mødt Daisy ganske kort til et foredrag, og hun poppede op i mit hoved igen. Der var noget hjertevarme, noget ægte og nogle menneskelige værdier, der gjorde, at jeg kunne mærke, at det var det rigtige. Daisy er fantastisk: autentisk, hjertevarm og fantastisk klog. Jeg har fået nogle helt konkrete virkemidler med – og så sidder hun på min skulder, og får mig til at smile og have det helt okay med “at jeg er for meget”. Jeg har hende med mig, både når tingene er svære, men også når det lykkes og jeg bobler af lykke.  Mine bedste anbefalinger”  Anne, lærer

“Jeg har haft fornøjelsen af tre kopper morgenkaffe med Daisy og kan uden at tøve sige, at vores første møde var noget nær den vildeste samtale jeg har haft med et andet menneske i meget lang tid. Daisy er indlevende, sjov og hamrende dygtig – og to måneder efter vores første snak har jeg forladt det job, der tog min energi, for at starte et nyt eventyr i en drømmestilling. Hvis du trænger til nye perspektiver, kan jeg til hver en tid anbefale givende, profesionelle snakke om karrieren, kærligheden og livet generelt med Daisy.” Pernille Ehlers-Hansen, retoriker

“Fra det øjeblik jeg trådte indenfor hos Daisy, var jeg ikke i tvivl om, at jeg var i gode hænder. På 3 timer formåede hun at hjælpe mig til at se ting, jeg kunne have brugt et år på selv  at finde ud af. Det kalder jeg value for money! Jeg oplever Daisy som en enormt seriøs, erfaren og kompetent sparringspartner, som jeg ikke kan have andet end respekt for. På den baggrund kan jeg kun give Daisy mine varmeste anbefalinger – især til alle, der måtte have brug for hjælp til at slå  deres ’livskompas’ til.” Ditte Darkó, Cand.Psych., Københavns Universitet

“Daisy har været én af de mest afgørende mennesker for, at jeg har det så godt med mig selv i dag, som det er tilfældet. Jeg fik meget intensivt hjælp af Daisy til at navigere igennem nogle af mit livs sværeste beslutninger. I dag er Daisy én af de første, som jeg ringer til og fortæller når jeg er lykkedes med noget stort. Det gør man med helt særlige relationer. TAK!” Sebastian Dueholm, selvstændig / Yourlocal

“Daisy er en meget kompetent og behagelig samtalepartner, som fanger selv de små detaljer. At komme hos Daisy har været som at stå foran et meget levende spejl, hvor man både ser sig selv og får velbegrundede, nuancerede og krystalklare refleksioner sendt tilbage mod sig. Jeg vil anbefale alle at tage en tur foran spejlet, og få lejlighed til at se sig selv på en ny, forfriskende måde.” Emil, kommunikator

“Daisy er et tolerant og kærligt menneske, der hviler godt i sig selv. Derfor åbner man op og viser hende tillid. Daisy spørger ind til, på hvilke områder man ønsker at udvikle sig, skriver op på en tavle, viser billeder og skaber struktur i det, man siger. Sammen med én identificerer hun, hvordan man i små skridt kan komme derhen, hvor man gerne vil. Kombinationen af faglig ballast, menneskelig forståelse og en lyttende tilgang gør, at man får noget konkret med hjem.” Torsten Bo Jørgensen, Projektleder hos COWI 

“Mit forløb med Daisy handlede om at finde formålet med min virksomhed og I høj grad også mit liv. Jeg har I en længere periode ofte stilt mig selv spørgsmålet: Hvad skal der til for at jeg kan være tilfreds med mit liv? I morgen, om 10 år og om 50 år. Daisy hjalp mig med at finde frem til et formål der var vigtigere og større end mig selv. Noget der kunne gøre en stor forskel for mange mennesker. Det er nu en drivkraft for mig, og jeg ved det bliver det endnu mere I fremtiden. Tak Daisy!” Tobias Schelle, CEO&Founder 24slides

“The STARTUP BUZZ er et stort non-profit projekt, der er skabt for at styrke cremen af de danske iværksættere. Vi har kørt projektet hvert år i Global Entrepreneurship Week i nu 3 år. Hvert år har vi været så heldige at have Daisy med på holdet. Daisy har både indgået som en del af udvælgelsesteamet, der beslutter, hvilke iværksættere der får mulighed for at deltage på turen. Hendes input her har altid været skarpe og med stor menneskelig indsigt. Derudover har vi med stor succes brugt Daisy som personlig coach for en række af de deltagende iværksættere – flere af dem har efterfølgende fortsat i længere forløb hos Daisy, da de har været så begejstrede for møderne med hende. Endelig gennemførte Daisy på den sidste STARTUP BUZZ et værdi-oplæg og efterfølgende workshop for iværksætterne, som vi håber, vi får mulighed for at gentage på mange BUZZ-ture fremadrettet. Det havde stor impact og blev refereret flere gange undervejs på den meget begivenhedsrige rejse.
Personligt kender jeg Daisy som et menneske, der bidrager med en unik kombination af filosofisk abstraktion, menneskelig forståelse og interesse og praktiske handlingsplaner. En kombination, som gør, at man altid kan være sikker på, at Daisy ankommer uhyre velforberedt og er garant for meningsfulde samtaler. Jeg føler mig overbevist om, at Daisy vil bidrage ekstremt positivt i enhver sammenhæng, hvor hun får mulighed for at bringe hendes mange styrker i spil som coach eller rådgiver.” Laila Pawlak, Founder & Chief Impact Officer DARE2, DARE2mansion & The STARTUP BUZZ

”Gennem en række vildt spændende og udfordrende samtaler har Daisy hjulpet mig til at stille skarpt på, præcis hvordan jeg gerne vil bruge mit arbejdsliv. Tvivlspørgsmål, jeg længe selv har sjappet rundt i, er blevet afviklet og erstattet af lettelse og klarsyn. Det har været et ekstremt berigende forløb, som jeg i høj grad kan anbefale til dem, som har brug for fokus i arbejdslivet.” Sidsel Becker, Kunstner og produktionsleder

“Som netop nyuddannet kunstner har overgangen fra at være studerende til at styre en professionel praksis været overvældende. Hvordan skaber man sig egentlig en både disciplineret og fokuseret praksis, når fritid og arbejde i høj grad har tendens til at flyde sammen? Det er så her, Daisy kommer ind i billedet. I dag er jeg utroligt glad for, at jeg tog skridtet til at kontakte hende. I fællesskab har vi fundet frem til mange konklusioner, som jeg tvivler på, at jeg kunne have draget på egen hånd. Med hendes varme og åbenhjertighed skaber hun et trygt rum, hvor man føler, at man kan dele ud af sig selv. Kort sagt har jeg med hendes både metodiske og personlige tilgang fået redskaber, som jeg nyder stor nytte af i dag. Både fagligt og personligt.” Rolf Nowotny, kunstner

“Daisy er en nærværende, varm og kreativ person med et meget stort hjerte. Hvis du vil have en coach, der aldrig vil dømme dig, og som vil gå med dig hele vejen, har du den rette i Daisy.” Mie Madsen Kaae, underviser og mentorcoach. Manning Inspire

“Når man er ved at skabe noget, er det ikke altid tydeligt for en, hvor man er på vej hen. Ens ideer har endnu ikke fundet deres udtryk i ord, men finder deres flygtige lejde i brudstykker i samtaler eller billeder. I en sådan proces kan det være givtigt, at ideerne kan blive set og samlet for herved at kunne give dem ord og skabe dem i et konkret udtryk. En sådan skabelsesproces kan vi kalde kreativ, og Daisy Løvendahl er i besiddelse af en særlig evne til at se den og samle ideerne. Gennem hendes forskellige synsvinkler tilbyder hun at virke som et spejl for dig, der viser dine ideer i et fint overblik. Et overblik, som giver en solid platform at arbejde videre ud fra i det konkrete udtryk.”
Helene Lundbye Petersen, The White Pages Project N.Y / DK

Daisy er utrolig imødekommende og varm af gemyt, men hun er også kontant og ærlig, når man har mest brug for det. Daisy er en kompetent guide til at vise dig vejen til forståelse og åbenbaring. Jeg vil altid varmt kunne anbefale Daisy til andre, da jeg føler, de vil være i trygge og kompetente hænder – hele vejen mod målet.
Mathilde Klint, Coach & elite karatekæmper

“Jeg havde en helt fantastisk oplevelse hos Daisy.
Jeg tog derhen i forbindelse med, at jeg skulle hive en stor aftale i land og var nervøs. Hun tænker større end stort og hjalp mig virkelig med at få min kreative side frem. Og aftalen – ja, det lykkedes!” 
Caroline Bircow, Sanger & Inspirator

“Daisy er charmerende, kompetent og kunne stille de kritiske spørgsmål, som jeg havde brug for at besvare for at komme videre. 2 timer med hende og jeg havde en plan og en retning. Hun kom godt rundt om den problemstilling, jeg sad med, og var ikke bange for at gå tæt på, udfordre og stille forslag. Og så er 2 timer i hendes selskab bare en god oplevelse!” Marie Langskov, politisk konsulent hos IDA

“At arbejde med Daisy har på alle måder været en positiv, inspirerende, udviklende og lærerig proces. Jeg føler nu, at jeg langt mere har taget styringen over mit liv, da jeg nu ved, hvad jeg skal og ikke mindst: Hvorfor.”  Tanja Møgelgaard, selvstændig designer

“Jeg kom til Daisy for få afklaret min nye virksomhedsprofil og blive klar i min formidling af min ekspertise. Daisy skar ind til benet angående mine udfordringer og kom med konkrete meget brugbare løsninger, som jeg kunne implementere med det samme. Til slut læste hun alt mit materiale igennem og kom med feedback på det. Det gav mig det skub videre, jeg havde brug for.” Lisbeth Holdt Jørgensen, Voice Incorporated