5 grunde til, at du skal kunne tale om livets skyggesider som sexolog og (par-)terapuet
Det er nødvendigt at være traume-informeret og have en grundlæggende forståelse for sorg som sexolog og parterapeut
Mange har den fordom om uddannelser til sexolog og parterapeut, at det kun handler om sjov og ballade og slet går så dybt som for eksempel en uddannelse som psykoterapeut.
Det er muligvis sandt for nogle af de uddannelser der udbydes, men på Sexolog & parterapeut uddannelsen på Løvendahls Akademi, gør vi en dyd ud af at være traume-orienterede, i stand til at arbejde med skam og også kunne være der for mennesker, der kæmper med sorg.
Det gør vi, fordi det er vigtigt.
Fordi jeg selv har en særlig interesse for sorg og traume, der bunder i min egen historie.
Vi gør det fordi, vi gerne vil ruste vores studerende til at kunne arbejde med en bredere del af livet og også fordi, vi skaber et fagligt ansvarligt miljø, hvor man også ved, hvad man ikke kan arbejde med. Den skelnen kan man kun lave ved at være traume-orienteret og have en forståelse for sorg.
Her er mine 5 vigtigste grunde til, at du skal kunne tale om traume, skam, sorg og modgang som sexolog og (par-) terapeut
1. Kærlighed og relationer rummer hele spektret af menneskelige erfaringer
Relationer er ikke kun romantik, nærhed og lyst – de rummer også konflikt, afvisning, uforløste behov og gamle sår. For at kunne støtte mennesker i deres kærlighedsliv, må terapeuter kunne rumme og arbejde med det, der gør ondt.
2. Traumer og sorg påvirker intimitet og seksualitet
Tidligere traumer – som fx svigt i barndommen, tab af en partner eller seksuelle overgreb – kan sætte dybe spor i kroppen og sindet og påvirke evnen til at knytte sig, føle lyst eller være tryg i intimitet. Hvis terapeuten ikke forstår dette landskab, risikerer man at overse de bagvedliggende årsager til klientens problemer.
3. Klienter søger hjælp, når livet gør ondt
Mange mennesker opsøger sexologer og parterapeuter netop i krisetider – efter utroskab, ved skilsmisse, under sorg eller midt i en identitetskrise. Det er her, de har brug for en professionel, der ikke blot fokuserer på “det, der virker”, men tør være med det, der er svært, råt og ubearbejdet.
4. Livets modgang skaber dyb forvandling
Når man tør møde sin smerte og gennemgå en livskrise med støtte, åbner det ofte for personlig vækst, dybere selvforståelse og nye muligheder for kærlighed. En sexolog og terapeutuddannelse bør ruste kommende fagpersoner til at facilitere netop disse helingsprocesser.
5. Det gør terapeuten mere autentisk og troværdig
En terapeut, der selv har arbejdet med egne traumer og sit eget livs modgang – og ikke er bange for at være i mørket sammen med en klient – udstråler ro, tryghed og autenticitet. Det skaber tillid og gør det muligt for klienten at turde åbne sig.
At tale om sorg, traume og kærlighedens mørkere sider er ikke en “ekstra” del af terapeutuddannelsen. Det er en nødvendig forudsætning for at kunne møde mennesker i hele deres menneskelighed. Kærlighed er ikke kun lys; den rummer også længsler, savn og sårbarhed. En god sexolog og terapeut ved det – og tør gå derhen sammen med klienten.
Det støtter vi dig i at kunne gennem 15 modulers eksperttræning af førende gæsteundervisere indenfor sexologi og parterapi.
Kalder det på dig at gøre en forskel for andre?
Læs mere om Sexolog & parterapeut uddannelsen her