Min sundhedsplejerske gør mig vred på kvinders vegne
Denne episode af “Kære Daisy podcast” handler om at være nybagt mor, kvinde og få besøg af sundhedsplejersken.
Den handler om de forventninger, der kan være til at parforholdet, og til hvornår man skal have sex igen efter at være blevet mor – og så handler den om at blive rasende!
For kvinden, der har skrevet til mig, føler, at hun bliver påtvunget en masse forventninger som hun ikke kan – vil eller har lyst til at leve op til.
Hun føler, at hun som kvinde forventes at levere sex til manden, skal dyrke sex uden at have lyst for at holde manden glad, og at hendes krop dybest set behandles som et serviceorgan for manden. Hun mangler faktisk en respekt for, hvordan det er som kvinde lige at været blevet mor. Hvilket kulminerer, da hendes sundhedsplejerske råder hende til bare at få gang i sexlivet for ikke at være en kedelig kæreste…
Jeg er udmærket klar over, at det ikke er et generelt billede af sundhedsplejersker.
Ligesom jeg er klar over, at jeg også selv har skrevet en masse om, hvorfor sex er vigtigt, som måske kan føles som et pres at læse, når man slet ikke er der.
Derfor synes jeg også dette brev var vigtigt at folde ud.
Jeg har inviteret to kloge kvinder med som gæster.
Kristine, som er psykolog og til daglig leder grupper for mødre og fædre med efterfødselsreaktioner.
Sofie som er socialrådgiver og blogger om livet som single.
De er også halvdelen af min studiegruppe på uddannelsen til klinisk sexolog, som vi bliver færdige med lige om lidt.
Så kære du – lyt med.
Lyt gerne sammen med de kloge kvinder i dit liv.
Lad os tage en samtale om hvad vi egentligt forventer af os selv og hinanden.
Skriv også gerne til mig med dine tanker efter at have hørt denne podcast. Min mail er [email protected]
Du kan også skriv til mig her om, hvad du synes, jeg skal tage fat i og vi skal tale mere om. Det er helt anonymt
Sammen bliver vi klogere.
Kærlig hilsen Daisy
Har du også et dilemma eller en udfordring?
Skriv til Daisy - her er plads til alt. Lyt efter svaret i brevkassen "Kære Daisy".
Book din tid til en samtale her.
Skriv en kommentar
Vil du deltage i debatten?Du er velkommen til at bidrage!