Uddrag af bogen
Kærlighed er måske den største følelse af alle og et universelt ideal. Mennesker ønsker kærlighed i deres liv, fordi alt andet mister værdi, hvis kærligheden ikke er der. Vi ved det, vi siger det til hinanden, men nogle gange glemmer vi at handle på det.
Nærmest ingen bliver gift med intentionen om, at det kun er for et par år, inden de skal skilles igen. Ingen sidder hele natten med deres lille barn i armene og bare elsker synet af det og tænker, at de en dag vil være så stivnet i konflikter med samme barn, at de ikke længere taler sammen. Ingen kysser deres bedste ven på kinden, danser hele natten og fortæller deres dybeste hemmelighed i forventningen om, at de året efter ikke længere er i kontakt. Ikke desto mindre er det også sådan, livet er.
Vi elsker, vi vælger hinanden til, og vi vælger fra igen. Det tror jeg ikke, hverken kan eller skal ændres fundamentalt, for nogle gange er det vigtigt at kunne lukke en relation. Nogle gange skal et forhold dø, for at andet i os kan leve, men jeg oplever, at mange får lukket for en relation og får gjort kærligheden mindre, hvor der måske var håb om, at kærligheden kunne leve, hvis den fik lov til at udfolde sig. Kærlighed er ikke en figur, som man kan sætte på en hylde og være glad for.
Kærlighed er en levende tråd, som forbinder os med os selv og andre, og som vi hele tiden spinder på. Det er en tråd, som kan briste visse steder, forandre sig radikalt og stadig være det, der holder alt andet.