Loading
Daisy Løvendahl - Sexolog og Parterapeut
  • Uddannelse
  • Samtaler
    • Samtaler til par
    • Samtaler til dig
  • Podcast
  • Foredrag
  • Skriv til Daisy
  • Menu

Kom med til gratis foredrag hos Løvendahls Akademi

Løvendahls Akademi er startet af Daisy Løvendahl med en ambition om at skabe et sted, hvor man kan blive klogere på livet, kærligheden og meningen med det hele.

Bag Løvendahls Akademi står en række ildsjæle, der alle tror på, at mere kærlighed skaber en bedre verden.

Mennesker der elsker deres fag og som ønsker at bidrage til at flere kan deltage i de samtaler, som kan gøre en forskel.

Derfor inviterer Løvendahls Akademi jævnligt til gratis foredrag.

Tid og sted er altid det samme

Adresse
Løvendahls Akademi, Gasværksvej 15b, 1.sal

Tid
kl 17-19. Dørene åbner 15 minutter før.

Pris og tilmelding
Det koster ikke noget at deltage. Man tilmelder sig de enkelte foredrag og det er god stil at melde fra igen, hvis man bliver forhindret. Der er 40 billetter til hvert foredrag.

Husk at du er velkommen alene, med en ven, veninde eller en du elsker.

Foredrag 8 januar 2026

Parworkshop: Skab det liv I elsker

Denne tid hvor vi afslutter et år og begynder et nyt, er perfekt til at tale om, hvordan vi har det med hinanden og sætte fokus på, hvad vi gerne vil have mere af sammen.

Denne aften deler Daisy nogle kraftfulde tilgange til, hvordan I som par kan skabe mere af det, som giver jer glæde og mening i livet.

Det er en aften med faciliteret refleksion mellem dig og din partner – og du går fra aftenen med konkrete redskaber til, hvad I skal gøre for at skabe mere af alt det dejlige. Det bliver også meget konkret, så vær klar til at tænke stort, ud ad boksen og meget lavpraktisk.

Tilmeld dig

Læs mere om vores tidligere foredrag her

Afholdt 23 oktober 2025

Ja tak til mere af alt det lækre

Hvis du nogensinde har været nysgerrig på, hvordan du kunne berige dit sexliv – så velkommen til.

Der er ingen skam i at ønske sig at være en bedre kok. Danskerne elsker kogebøger, men hvorfor ikke også lære om, hvordan man giver sig selv og sin partner mere nydelse?

Hvis du er nysgerrig på at lære mere om, hvordan du med enkle teknikker kan berige dit sexliv, så kom med når Daisy Løvendahl taler om, hvilke teknikker der skaber mere nydelse.

Alt er selvfølgeligt baseret på forskning! For vi ved faktisk ret meget om, hvad der virker for mange.

Du er velkommen uanset køn og relationsstatus.

Det bliver en sjov aften, hvor vi kombinerer seriøs viden med konkrete tips og tricks til at få mere af alt det lækre.

Under foredraget får du:

  • Viden om hvordan du kan få et mere nydelsesfuldt sexliv
  • Konkrete teknikker til bedre sex og dybere forbindelse
  • En guide til hvordan du kan begynde at introducere nye ting i dit sexliv uden at det bliver grænseoverskridende eller for akavet.

Foredraget er en del af Løvendahls Akademis ambition om at skabe mere kærlighed og grobund for flere stærke relationer, så det koster ikke noget at deltage. Der er 40 billetter.

Adresse: Løvendahls Akademi, Gasværksvej 15b, 1.sal

Tid: 25/9, kl 17-19. Dørene åbner 15 minutter før

Om oplægsholderen

Daisy Løvendahl er parterapeut, coach og sexolog. Hun er kvinden bag ”Sexolog & parterapeut” uddannelsen. Hun er forfatter og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Hun er også PREP-leder, narrativ traumeterapeut og klinisk sexolog fra DACS.

Afholdt 25 september 2025

Sådan hjælper du din teenager trygt ind i kærlighedslivet

Hvordan støtter vi unge i at navigere i kærlighed, grænser og nærhed – uden skam og frygt? Dette foredrag giver dig konkrete redskaber til at tale åbent med din teenager om kærlighed, seksualitet og relationer, så du føler dig tryggere og mere klar til at tale med dit unge menneske og hjælpe ham eller hende med at navigere lyst og kærlighed.

Kom med til en aften fyldt med indsigt, inspiration og brugbare råd til forældre og fagfolk, der ønsker at klæde de unge bedst muligt på til kærlighedslivet.

Under foredraget får du:

  • Et overblik over hvad du skal tale med dit barn om hvornår
  • En mulighed for at blive klogere på, hvordan du skaber gode rammer for vigtige og sårbare samtaler
  • Konkret viden om unge’s seksualitet.

Foredraget er en del af Løvendahls Akademis ambition om at skabe mere kærlighed og grobund for flere stærke relationer, så det koster ikke noget at deltage. Der er 40 billetter.

Adresse: Løvendahls Akademi, Gasværksvej 15b, 1.sal

Tid: 25/9, kl 17-19. Dørene åbner 15 minutter før

Om oplægsholderne

Daisy Løvendahl er parterapeut, coach og sexolog. Hun er kvinden bag ”Sexolog & parterapeut” uddannelsen. Hun er forfatter og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Hun er også PREP-leder, narrativ traumeterapeut og klinisk sexolog fra DACS.

Afholdt 19 august 2025

De 6 erotiske typer med Celestine Andersen og Daisy Løvendahl

Mange par oplever, at lysten til hinanden kan svinge og at det nogle gange kan være svært at finde hinanden i det intime.

Dette kan handle om forskelle i lyst.

Om svære følelser der blokerer for trygheden til at være nøgne sammen.

Men det kan også handle om, at man måske har forskellige veje til det seksuelle og ikke er samme erotiske type.

Denne aften giver Celestine og Daisy dig et overblik over de 6 erotiske typer og nogle konkrete redskaber til, hvordan du kan vække de forskellige typers lyst.

Når du kender din egen type, kan du bedre forstå dit erotiske jeg – og når du kender din elskedes type, har du en vigtig indsigt i, hvad der tænder den, du elsker med.

Tænk på det som kærlighedssprog i det erotiske univers.

Eller en kraftfuld nøgle til at åben for både din egen lyst og for andres.

Under foredraget får du både:

  • Et overblik over de 6 erotiske typer, så du kan lære dig selv bedre at kende
  • En mulighed for at forstå din partners seksualitet bedre
  • 3 konkrete redskaber, som kan give mere gnist og lyst.

Foredraget er en del af Løvendahls Akademis ambition om at skabe mere kærlighed og grobund for flere stærke relationer, så det koster ikke noget at deltage. Der er 40 billetter.

Adresse: Løvendahls Akademi, Gasværksvej 15b, 1.sal

Tid: 19/8, kl 17-19. Dørene åbner 15 minutter før

Om oplægsholderne

Celestine er uddannet yoga-og tantralærer, tantra massør og Dynamisk Terapeut, familie- og parterapeut. Hun har arbejdet intensivt med personlig og spirituel udvikling, yoga og tantra siden år 2000. Celestine er medstifter af Tantrisk Sexolog uddannelsen i København.

Daisy Løvendahl er parterapeut, coach og sexolog. Hun er kvinden bag ”Sexolog & parterapeut” uddannelsen. Hun er forfatter og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Hun er også PREP-leder, narrativ traumeterapeut og klinisk sexolog fra DACS.

Afholdt 11 juni 2025

Foredrag om parforhold ramt af sorg og traume

Når kærligheden rammes – om parforhold i modgang

Et foredrag med Daisy Løvendahl & Mette Reese Bernskov

Hvad sker der med kærligheden, når livet gør ondt?

Når sygdom, sorg, stress, traumer eller store livsomvæltninger rammer os – så mærker parforholdet det også. Nogle vokser sammen. Andre glider fra hinanden. Mange kæmper alene.

Men det behøver ikke være sådan.

Dette foredrag er til dig, der arbejder med par – eller bare er et menneske, der elsker – og som ved, at kærlighed ikke altid lever i solskin.

Sammen med parterapeut Mette Reese Bernskov sætter Daisy Løvendahl fokus på, hvordan vi passer på kærligheden, når livet er svært.

Vi taler om:

  • Hvordan traumer påvirker parforhold
  • Hvad vi kan gøre, når vores partner (eller vi selv) lukker ned
  • Hvilke konkrete redskaber der styrker nærhed og tillid midt i modgang

Du går hjem med faglig viden, håb og håndgribelige værktøjer – og måske en ny måde at tænke kærlighed i krise på.

Det er gratis at deltage, men pladserne er begrænsede.

Er du nysgerrig på mere?

Foredraget er også en forsmag på Daisys nye videreuddannelse i traume og empowerment – for dig, der arbejder med mennesker og gerne vil forstå den dybere sammenhæng mellem livets svære erfaringer og kærlighedens potentiale.

Videreuddannelsen er lavet i samarbejde med Marcus Heller fra Kropsterapeutisk institut

Læs mere om uddannelsen her

Om oplægsholderne

Mette Reese Bernskov er parterapeut, sexolog og coach. Hun har en baggrund som cand.mag. med og har arbejdet i bogbranchen, steinerskolesystemet og Folkekirken. Som terapuet er hun særligt optaget af tilknytning, sorg, traumer og af historier – de historier, vi fortæller om os selv og om hinanden – og hvordan de farver vores opfattelse af, hvad der foregår mellem os. 

Daisy Løvendahl er parterapeut, coach og sexolog. Hun er kvinden bag ”Sexolog & parterapeut” uddannelsen. Hun er forfatter og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Hun er også PREP-leder, narrativ traumeterapeut og klinisk sexolog fra DACS.

Afholdt 5 maj 2025

Foredrag om traume og empowerment

Traume er blevet et ord, som mange bruger, men hvad er det egentligt? Og hvordan forstår vi traumer på en måde, der både giver plads til den enkeltes oplevelse og samtidig rummer mulighed for heling?

Traumer kan opstå i forbindelse med voldsomme hændelser som overgreb, stort svigt eller møder med tragedier, men de kan også udspringe af mere komplekse og langvarige belastninger – som følelsesmæssig forsømmelse, brudte relationer eller vedvarende stress.

Traumer sætter det sig i nervesystemet, i vores måde at være i verden på og påvirker måden, vi lever, relaterer og reagerer på.

Derfor har vi brug for at kunne møde traumer ikke kun med ord og forståelse – men også gennem kroppen. Traumer heler sjældent alene gennem indsigt. Vi må arbejde både top-down (via tanker og erkendelse) og bottom-up (gennem kroppen, sanserne og regulering af nervesystemet).

Denne aften giver Daisy Løvendahl og Marcus Heller en introduktion til, hvordan man – både som professionel og som menneske – kan være med til at skabe tryghed, nærvær og støtte i mødet med mennesker, der bærer på traumer. Det handler ikke om at fikse, men om at holde rummet, så nervesystemet kan finde ro, og verden kan begynde at føles anderledes.

Aftenen er lavet på en måde, hvor du kan gå derfra med god energi selvom det er et krævende emne.

Selvom traumer er et tungt emne, er det også et felt fuld af håb, styrke og livskraft.

Om oplægsholderne

Marcus Heller er psykoterapeut MPF, kropsterapeut og traumeterapeut. Han er også en erfaren terapeut og underviser med en omfattende baggrund inden for traumebehandling. Med mere end 20 års erfaring og over 18.000 behandlinger har Marcus specialiseret sig i arbejdet med traumer, herunder de følelsesmæssige og fysiologiske mekanismer, der præger mennesker med traumehistorik.

Daisy Løvendahl er parterapeut, coach og sexolog. Hun er direktør for ”Sexolog & parterapeut” uddannelsen. Hun er forfatter og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation. Hun er også PREP-leder, narrativ traumeterapeut og klinisk sexolog fra DACS.

Afholdt 21 maj 2025

Elsk & Fuck Up – Live Brevkasse

Vi elsker og fucker op. Alle sammen og konstant.

Hverken kærligheden eller livet er altid en dans på lagkager, og det skal det heller ikke være. Magien opstår, når vi trods det svære, læner os ind i hinanden, stopper med at skamme os og lærer at elske vores eget lort – og de andres.

Elsk & Fuck Up er en podcastbrevkasse, hvor parterapeuter Daisy Løvendahl & Cath Lundager løser kærlighedens dilemmaer et spørgsmål ad gangen. Altid med radikal empati, faglig viden, personlige historier og konkrete redskaber.

Kom med når Cath og Daisy går live med brevkassen.

Afholdt 21 marts 2025

Foredrag om Kom i mine arme

Gennem hundredvis af terapisamtaler, breve fra lyttere af sine podcasts og reaktioner fra læsere på sine artikler, har Daisy Løvendahl erfaret, at vi næsten alle drømmer om et parforhold med stor kærlighed, måske familie og et lystfyldt erotisk liv, men også at vi har svært ved at bevare gnisten gennem mange år med den samme partner.

Nu har hun baseret skrevet en bog, der forener forskning, viden og stor erfaring fra samtalerummet til dig, der ønsker at skabe et episk kærlighedsforhold. Bogen viser, hvordan du skaber mere lyst og intimitet – selv midt i det travle liv. Den hylder dit mod til at lave et liv, hvor du nyder hver dag. Den viser vejen mod et stærkt parforhold.

Kom med til en aften, hvor Daisy læser op af bogen, bliver interviewet live af pressechef hos Falco og Harper Collins Nordic Cathrine Hedegaard og besvarer nogle af dine spørgsmål.

Afholdt 11 marts 2025

Foredrag om Kom i mine arme

Gennem hundredvis af terapisamtaler, breve fra lyttere af sine podcasts og reaktioner fra læsere på sine artikler, har Daisy Løvendahl erfaret, at vi næsten alle drømmer om et parforhold med stor kærlighed, måske familie og et lystfyldt erotisk liv, men også at vi har svært ved at bevare gnisten gennem mange år med den samme partner.

Nu har hun baseret skrevet en bog, der forener forskning, viden og stor erfaring fra samtalerummet til dig, der ønsker at skabe et episk kærlighedsforhold. Bogen viser, hvordan du skaber mere lyst og intimitet – selv midt i det travle liv. Den hylder dit mod til at lave et liv, hvor du nyder hver dag. Den viser vejen mod et stærkt parforhold.

Kom med til en aften, hvor Daisy læser op af bogen, bliver interviewet live af Cathrine Lundager og besvarer nogle af dine spørgsmål. PS. Du kender også duo’en Cath og Daisy fra podcasten ”Elsk & Fuck Up”.

Afholdt 16 januar 2025

Lad os tale om kærlighedsliv – Live Brevkasse

Kom med når Daisy Løvendahl og Amanda Lagoni med udgangspunkt i dine spørgsmål åbner op for en aften med fokus på kærlighed, lyst og livet som familie.

Amanda er en af Danmarks mest anerkendte sexologer og parterapeuter. Hun er forfatter til flere bøger og så er hun virkeligt dejligt selskab. Sammen med hende skaber Daisy denne aften et trygt rum til at vi kan tale om det du er optaget af lige nu. Du kan på aftenen stille dine spørgsmål anonymt og så tager Daisy og Amanda fat på emnerne et af gangen.

Foredraget er en del af Løvendahls Akademis ambition om at skabe mere kærlighed og grobund for flere stærke relationer, så det koster ikke noget at deltage. Der er 45 billetter.

Afholdt 26 november 2024

Parworkshop: Skab det liv I elsker

Snart er 2024 gået, og vi begynder et nyt år. Denne tid er derfor perfekt til at tale om, hvordan vi har det med hinanden og sætte fokus på, hvad vi gerne vil have mere af sammen.

Denne aften deler Daisy nogle kraftfulde tilgange til, hvordan I som par kan skabe mere af det, som giver jer glæde og mening i livet.

Det er en aften med faciliteret refleksion mellem dig og din partner – og du går fra aftenen med konkrete redskaber til, hvad I skal gøre for at skabe mere af alt det dejlige. Det bliver også meget konkret, så vær klar til at tænke stort, ud ad boksen og meget lavpraktisk.

Afholdt: 23 oktober 2024

Foredrag med Daisy Løvendahl og Anne Skytte

Fakta er, at mange mennesker er single. Engang var det at være single associeret med at være uden et sex- og kærlighedsliv, men i dag er der flere og flere, som aktivt vælger ikke at være i et parforhold uden af den grund af leve uden hverken sex eller kærlighed.

Denne aften sætter Daisy Løvendahl sammen med Anne Skytte fokus på singlelivet. Vi inviterer til et rum med refleksioner og deling af oplevelserne af singleliv anno 2024.

Denne aften vil du både få stærke redskaber til din egen udvikling, men du vil også få vores vinkel på, hvordan man kan møde de mange de mange singler, som savner kærlighed – uden at sælge drømmen om at alt var bedre, hvis man var to.

Anne Skytte er fast medfacilitator af Sexolog & parterapeut uddannelsen. Hun er kropsteraput & sexolog – og så er hun selvvalgt single.

Afholdt: 26 september 2024

Live Brevkasse med Mikkel Braginsky og Daisy Løvendahl

Lad os tale om kærlighedsliv – Live Brevkasse med Mikkel Braginsky og Daisy Løvendahl.

Kom med når Hankøn aka Mikkel Braginsky og Daisy Løvendahl med udgangspunkt i dine spørgsmål åbner op for viden, livserfaring, konkrete råd – og med glimt i øjet serverer både dybe og rørende mulige svar på alt det, som fylder i livet.

En ting er helt sikkert når de to er sammen… Det bliver ikke kedeligt.

Afholdt: 11 september 2024

Parworkshop: Mere lyst og kærlighed

Har du lyst til at komme endnu tættere på din partner og mærke lysten og kærligheden mellem jer endnu stærkere? Så kom med, når Daisy holder en parworkshop om, hvordan du kan skabe mere lyst, dybere følelse af samhørighed og stærkere kærlighed – selv midt i en travl hverdag.

Parworkshoppen er til jer, der ønsker mere gnist og forbindelse. Til jer der ønsker at føle jer tættere og som nogle gange savner intimitet. Du kan få glæde af den, hvis du er et sted, hvor I har mistet kontakten lidt og ønsker at genfinde den. Men også hvis I er et godt sted og bare vil have flere konkrete veje til mere af alt det lækre.

Parworkshoppen inkluderer refleksionsøvelser og berørings øvelser. Alt foregår med stor respekt for jeres personlige grænser og berøringsøvelserne foregår mellem par og med stort fokus på tryghed i rummet.

Om I er et kærestepar, et par der dater eller et vennepar er op til jer. Men refleksionsspørgsmålene handler om dig og dine følelser, så du skal tage en med, som du ønsker at være tæt på.

Afholdt: 21 juni 2024

Alt det du (måske) ikke vidste om menopause

Mange kvinder frygter menopausen, for det eneste man hører om er tørhed, nedsat lyst, smerter, manglende energi og øget vægt.

Det er alt sammen sandt og nogle kvinders oplevelse, men menopausen og overgangen fra frugtbarhed til moden kvinde er ligeså mangfoldighed som alle de andre dele af kvindelivet.

Denne aften kan du møde læge, sexolog og parterapeut Line Soot. Sammen med Daisy deler hun faglig viden om menopausens både fysiske og psykiske aspekter.

De inviterer både til et trygt rum, hvor du kan stille dine spørgsmål, men også til egen refleksion om, hvem du ønsker at være i denne del af dit kvindeliv – og så har de begge en mission om at styrke kvinder i også langt ud over menopausen at være sanselige og sexede på deres egne præmisser. For menopausen er ikke et forstadie til døden eller enden på alt set sjove. Det er nærmere en overgang til dybere autencitet og større power.

Afholdt: 6 juni 2024

Barnløshed og parforhold

For mange er den store drøm med parforholdet at stifte familie sammen. Men for mange er dette ikke en drøm, som kan opnås hjemme i dobbeltsengen. Det er i stedet en drøm, som kan ende med at føles som et mareridt.

Denne aften kan du møde forfatter Pernille Ehlers-Hansen. Hun har netop debuteret med romanen Understrøm, som er en eksistentiel, humoristisk og til tider mørk fortælling om en kvindes rejse ind i sindets og internettes dunkle afkroge i længslen efter at blive mor.

Pernille vil denne aften læse op fra romanen og dele lidt af sin personlige rejse med at kæmpe med at blive gravid og stifte familie.

Daisy supplerer med faglig viden om, hvordan infertilitet kan påvirke parforholdet.

Forvent en rørende aften med fokus på de store eksistentielle spørgsmål og livtag med det helt store spørgsmål: Hvor langt er du villig til at gå for at nå dine drømme?

Afholdt: 22 maj 2024

Parforhold når vi (igen) bare er os to

Der er hundredvis af artikler, som fokuserer på alle udfordringerne ved at være forældre til små børn, men vi taler ikke særligt meget om, hvordan det påvirker parforholdet at være forældre til unge. Det laver vi om på denne  aften.

Katrine Axholm vil sammen med Daisy Løvendahl sætte fokus på, hvordan det påvirker parforholdet, når børnene ikke længere er små skønne størrelser, men unge mennesker med egen identitet. Udover en solid faglig viden og erfaring på området vil de også åbne op for nogle af deres personlige refleksioner og erfaringer med at have store og voksne børn.

Forvent en aften med høj faglighed, plads til egen refleksion og dine spørgsmål.

Afholdt: 10 april 2024

Lad os tale om det store O! Foredrag med Celestine Andersen og Daisy Løvendahl

Forestil dig at du går ud og spiser… Du har brugt tid og energi på at få børnene passet. Du har afsat aftenen. Taget det pæne tøj på og måske endda barberet dig lidt ekstra grundigt, hvis nu middagen skulle ende med dessert.

På restauranten er tjeneren uhøflig. Maden kommer for hurtigt og regningen er højere end forventet.Bestiller du bord igen? Det tænker jeg ikke. Havde du til gengæld haft en fantastisk aften afsluttet med en himmelsk dessert, så var lysten til at reservere bord igen nok større.

Selvom mad og seksualitet ikke er det samme, så kan vi godt drage parelleler. Bedre oplevelser giver ofte lyst til mere! Derfor sætter vi denne aften fokus på nydelse og orgasme.

Vi skal tale om alt det, som du ikke lærte om i Folkeskolen og som man ikke kan se på film. Vi skal tale om både mandens og kvindens køn  – og om hvordan sex og orgasme altsammen handler om NYDELSE.

Vil du høre mere fra Daisy?

Få mails fra Daisy direkte i din indbakke. Fra tips til kærligheden, til nye podcast episoder og invitationer til gratis foredrag.

Skriv dig op til her.

Kontakt

Daisy Løvendahl
+45 51 94 07 10 
[email protected]

CVR: 27031498

Ressourcer

Podcast
Foredrag
Bøger
Blog
Om Daisy
Presse

Mød Daisy

Book en samtale
Bliv parterapeut og sexolog
Skriv til Daisy
Årsforløb
Partners in Love

© Copyright - Daisy Løvendahl - Sexolog og Parterapeut - Enfold WordPress Theme by Kriesi
  • Facebook
  • Instagram
  • Youtube
Scroll to top