Samtaler

Det er min fornemmeste opgave, at støtte dig i at skabe et liv, som du elsker. Ikke bare accepterer, mens du venter på, at der sker noget godt.

Mit arbejde handler om at sætte dig fri til at være alt det du vil være.

Derfor arbejder jeg helhedsorienteret og inkluderer alt, hvad der er vigtigt for dig og som tilsammen tegner et billede af dig og dit liv.

I mit samtalerum er der plads til både at tale om dit arbejdsliv, dine sorger, din glæde, dit kærlighedsliv og dine relationer.

Tiden, hvor man delte sig selv op i arbejdsliv og privatliv, er slut. Vi er hele mennesker, der spiller med os selv som indsats i et liv, hvor grænserne flyder mellem, hvem vi er, og hvad vi gør. Derfor skal man også kende sig selv så godt, at man med sikker hånd kan sætte grænser der, hvor de føles godt. Kan nedbryde dem der, hvor de låser os fast, og i det hele taget har selvindsigten til at skabe det liv, der giver mest mening for en.

Min tilgang og rådgivning

Det er grundlæggende i min tilgang til rådgivning, at du skal undersøge, hvem du er, hvilke styrker og værdier du har, samt at have et klart billede på, hvad du vil i verden. Fra dette fundament af selvindsigt handler det om at træffe kloge valg og kontinuerligt handle på det, der er vigtigst for dig. Dette handler om at have en strategi for dine handlinger og om at forankre den strategi i en praksis.

Til at leve et liv så du på din sidste dag kan sige:

JA.

Det var mit liv.

Med alt det der gjorde ondt, med modgangen, med sorgen jeg mødte – så var det mit liv, og jeg levede det til fulde.

Jeg traf bevidste til- og fra valg.

Jeg gav mig selv muligheden for at skabe den familie, som jeg længtes efter at høre sammen med.

Jeg viste, hvem jeg er og brugte mine talenter.

Jeg tog ansvar for mig selv og verden omkring mig.

Jeg elskede som et frit menneske.

Jeg mener det dybt og inderligt, når jeg skriver “Du har kun et liv. Elsk det”.

Det er min fornemmeste opgave, at støtte dig i at skabe et liv, som du elsker. Ikke bare accepterer, mens du venter på noget bedre eller på, at der sker noget godt.

Livet er for kort til ikke at blive grebet med stor vilje og kærlighed.

Derfor begynder mine samtaler også altid med dette spørgsmål: Hvad skal vi blive klogere på i dag?

Det spørger jeg om, fordi jeg altid arbejder på to tråde. Det formål med samtalerne som vi sætter, første gang vi mødes. Og det der sker lige nu. Det er min opgave at skabe et forløb for dig, hvor du hver gang føler, du har fået værdi, og hvor du efter et afsluttet forløb mærker, at du har rykket dig i forhold til det, du kom for.

“Daisy har været en sparringspartner af karat! Hun har hjulpet, støttet, provokeret og guidet mig gennem en udviklingsproces. Jeg er blevet klogere på mig selv – på mine styrker, men også på mine svagheder. Daisy har heppet på mig og troet på mig hele vejen igennem og det har været enormt værdifuldt for min personlige udvikling. Jeg kan kun anbefale at tage en snak med Daisy!”

Karen

“Tak for at være min livsvejleder. Du gør en kæmpe forskel for mig. Dit personlige engagement og din tilgang gør en forskel. Det er ikke bare psykologi, men også filosofi, kloge perspektiver og varme”.

Louise

“Daisy, du har lært mig at be the queen of fu….. everything”

❤❤❤ Maria

“Med fokus, nerve, nærvær og kærlighed har jeg lært om at tage mere ansvar for det liv, jeg virkelig ønsker.”

Anne-Marie

Hvem er Daisy?

Jeg er personlig rådgiver, parterapeut, forfatter og har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation samt uddannelse som coach, parterapeut, PREP-leder og klinisk sexolog.

Jeg taler med både par og enkeltpersoner. Jeg har holdt mange i hånden gennem sorg, livskriser, utroskab, forelskelser, overgangen fra par til forældre og forsøget på at finde ”meningen med det hele”.
Jeg er kendt for at udtale mig om familieliv, lyst og parforhold på en måde, der går dybere end de gængse klicheer.

  • Derfor har magasinet Vores Børn brugt mig som fast skribent om parforhold siden 2017
  • Jeg har sammen med Vores Børn lavet podcasten ”Når 2 bliver der til 3”.
  • Jeg har været ekspert i DR-programmet ”I krig med kroppen”, der blev sendt i foråret 2019.
  • ALT for damerne har brugt mig som fast ekspert siden 2017, og jeg har i denne stund skrevet over 100 artikler til deres læsere om parforhold, familieliv og livet som kvinde, mor og kæreste.
  • Jeg har skrevet trilogien LEV – ELSK – DØ, der handler om de eksistentielle grundvilkår i en moderne kontekst. Jeg argumenterer for, at vi skal skabe et liv med plads til både kærlighed, familieliv og karriere.

Samtaler skræddersyet til dig

Som personlig rådgiver designer jeg unikke forløb, så vores samtaler passer præcist til dine ønsker.

Mine samtaler foregår i mit hjem på mit kontor, da jeg ønsker at give dig de smukkeste rammer med den største ro. Jeg har tavshedspligt.

Når jeg har valgt at kalde mig ’personlig rådgiver’, skyldes det, at jeg arbejder med en åben teoretisk ramme, der kombinerer coaching, kommunikationsfaglighed, klinisk sexologi og filosofisk indsigt med viden om parforhold, positiv psykologi og kreativitet. Jeg er kort sagt uddannet i almindelige menneskers udfordringer med livets store spørgsmål, og meget optaget af hvordan vi skaber et godt liv.

Det giver ikke mening for mig at holde mig udelukkende til en metode, da jeg ønsker at møde dig præcis der, hvor du har mest brug for det. Derfor spiller jeg på flere fagligheder, for at skabe det bedst mulige rum for personlig udvikling.

Det er ikke nok, at vi bare har gode samtaler.

Du skal mærke, at samarbejdet med mig beriger dit liv.

  • Jeg tilbyder mine klienter en evidensbaseret viden om, hvordan man kan løfte sig selv.
  • Du får også gennemarbejdede redskaber som virker.
  • Et rum med en samtalepartner der kan gribe det meste og som gerne sætter sig selv i spil i samtalen, og går den ekstra mil for at du får optimalt ud af samtalerne.

Hvordan foregår det helt praktisk?

Mine samtaler afholdes på “Løvendahls Akademi” – Gasværksvej 15b, som er i København. Tæt på Hovedbanen. Alle samtaler varer 1,5 time.

Hvis du foretrækker at mødes online, så kan vi også sagtens det. Jeg tilbyder også sessioner på telefon og zoom.

Hvad koster det?

Det koster 1950 kr for en session.

Du kan også vælge at tage en pakke på 3 samtaler. Det udløser en rabat på 350 kr, så de 3 samtaler koster 5500 kr. Du kan vælge at betale på en gang eller i 3 rater af 1833 kr.

En kop kaffe

En samtale over en kop kaffe hos mig. Ingen whiteboards, værktøjer eller stramme konklusioner. Udelukkende udfordrende nærvær.

Vi mødes hos mig, og bruger 1,5 time sammen. Tiden er din, og der er fuld opmærksomhed på dig. Du kan bruge det til at blive holdt fast på det, der er vigtigt for dig, udfolde muligheder og få konkret sparring.

Pris for private: 1950 kr. inkl. moms

“Jeg har haft fornøjelsen af tre kopper morgenkaffe med Daisy og kan uden at tøve sige, at vores første møde var noget nær den vildeste samtale jeg har haft med et andet menneske i meget lang tid. Daisy er indlevende, sjov og hamrende dygtig – og to måneder efter vores første snak har jeg forladt det job, der tog min energi, for at starte et nyt eventyr i en drømmestilling. Hvis du trænger til nye perspektiver, kan jeg til hver en tid anbefale givende, profesionelle snakke om karrieren, kærligheden og livet generelt med Daisy.”

Pernille Ehlers-Hansen, retoriker

En samtale

En personlig rådgivning på 1,5 time, der tager udgangspunkt i det, der er vigtigst lige nu.

Det er tid til dig. Med fuldt fokus på det, du gerne vil blive klogere på. Du får også konkrete redskaber og manualer med hjem, så du får glæde af samtalen længe efter.

Pris for private: 1950 kr. inkl moms

“Tak for at skabe et rum til at turde drømme, føle og være ærlig. Jeg har været hos psykologer og coaches før, men en session hos dig gav mere end alt til sammen”

Lizette

Samtaler, der kan mærkes

Dette er tre samtaler, der sikrer, at du kommer i dybden med, hvad der er vigtigst, og får handlet på det. Hver samtale varer 1,5 time med mulighed for at tale færdigt, da jeg aldrig har en stram bagkant.

Der er ligeledes mulighed for at kontakte mig mellem sessionerne, når man vælger dette forløb.

Pris for private: 5500 kr. inkl. moms.

Vær opmærksom på at du skal oprette en bruger og logge ind for at købe klippekort til 3 sessioner. Du sparer 350 kr ved de 3 samtaler frem for at købe samtalerne enkeltvis, og du kan betale i 3 rater.

3 timers workshop

Inden vi mødes, skal du sende mig et brev på max. 1 side, hvor du kort skitserer dine ønsker og dine udfordringer. Derved kan jeg sammensætte en unik session til dig, hvor vi har tid til at komme i dybden og hvor du bliver forkælet med god tid og chokolade.

Sessionen egner sig både til at træffe en konkret beslutning, opbygge en strategi eller stille skarpt på ens værdier eller praksis. Den individuelle workshop er også super godt egnet til at skabe en klarhed over, hvordan man mestrer det travle liv med både kærlighed, familie og karriere – uden stress.

Det er dybest set luksus modellen, hvor alt er skræddersyet præcis til dig.

Pris for private: 3200 kr. inkl. moms.

Kontakt mig på [email protected] hvis du ønsker at bestille en individuel workshop. Så finder vi en tid til dig.

“Mit forløb med Daisy handlede om at finde formålet med min virksomhed og I høj grad også mit liv. Jeg har I en længere periode ofte stilt mig selv spørgsmålet: Hvad skal der til for at jeg kan være tilfreds med mit liv? I morgen, om 10 år og om 50 år. Daisy hjalp mig med at finde frem til et formål der var vigtigere og større end mig selv. Noget der kunne gøre en stor forskel for mange mennesker. Det er nu en drivkraft for mig, og jeg ved det bliver det endnu mere I fremtiden. Tak Daisy!”

Tobias Schelle, CEO&Founder 24slides

 “Fra det øjeblik jeg trådte indenfor hos Daisy, var jeg ikke i tvivl om, at jeg var i gode hænder. På 3 timer formåede hun at hjælpe mig til at se ting, jeg kunne have brugt et år på selv  at finde ud af. Det kalder jeg value for money! Jeg oplever Daisy som en enormt seriøs, erfaren og kompetent sparringspartner, som jeg ikke kan have andet end respekt for. På den baggrund kan jeg kun give Daisy mine varmeste anbefalinger – især til alle, der måtte have brug for hjælp til at slå  deres ’livskompas’ til.”

Ditte Darkó, Cand.Psych., Københavns Universitet
Vi har lyst - Radio P4

Vi har lyst

Sex. Lyst. Kærlighed. Hånden på hjertet… Det er vidunderligt og fucking kompliceret. Vi har lyst, men det er ikke altid det samme som, at lysten er der. Ligesom forelskelse og stor kærlighed heller ikke altid er nok til, at vi kan få det intime liv til at spille. Værterne Britt Berglund og Daisy Løvendahl byder på ærlige samtaler og sammen med breve fra lytterne, bliver vi klogere og finder lysten til det hele. For lysten driver værket, – og vi har lyst. Skriv til os på lyst2radio4.dk. Vi holder dig anonym.

Du kan også skrive helt anonymt direkte til Daisy her.