“Hvordan får jeg en orgasme?”
“Hvordan får man orgasmer?” Så modigt, konkret og direkte har en voksen kvinde skrevet til os.
Mange kæmper med det i tavshed, og derfor gør vi i denne udsendelse, hvad vi kan for at bryde tabuet om ikke at kunne få orgasmer – eller ikke at kunne få de orgasmer, som man drømmer om.
Det kan føles privat og måske også grænseoverskridende at tale om orgasmer, og hvem taler man egentlig med orgasmer om?
Britt og Daisy taler med seksualterapeut Pia Struck, og du er inviteret med.
Hør om orgasmetræning, skam og Pias mixerpult. Der er gode råd at hente for både mænd og kvinder – også nogle du ikke havde forventet at få i radioen.
Medvirkende: Pia Struck, seksualterapeut.