svært med mor

Min mor og jeg er ikke tætte

I denne episode skal vi tale om mor-datter relationer, når de er svære.

Vores forhold til vores mor er meget personligt og også meget ophøjet.

Mor bør være den bedste og den man kan støtte sig til gennem livet, men hvad når det ikke er tilfældet?

Der er mange variationer over forholdet mellem mødre og døtre, og i denne episode skal vi tale om, når forholdet til ens mor er svært.

Jeg har fået et brev. Det lyder sådan her:

Kære Daisy.

Jeg vil meget gerne høre dig tale om sårbarheden og ensomheden ved ikke at have et tæt forhold til ens mor.

Min mor og jeg er ikke tætte, og jeg har opgivet, at vi kommer til at være det.  

Jeg ved, at jeg aldrig kommer til at få det fra hende, som jeg ønsker. Men selvom jeg er afklaret, gør det stadig ondt. Jeg føler mig alene med det afsavn.

Derfor vil det være rart at du tager emnet op.

Tak

Jeg ved fra mange samtaler om mødre, at hun ikke er alene. Derfor har jeg inviteret Lone Rasmussen med som gæst, fordi hun er meget åben om, at hendes relation til sin mor har været meget svær.

Lyt med når vi taler om mødre og samler nogle indsigter til konkrete redskaber.

Har du også et dilemma eller en udfordring?

Skriv til Daisy - her er plads til alt. Lyt efter svaret i brevkassen "Kære Daisy".

Er der noget, jeg kan hjælpe med?

Book din tid til en samtale her.