De her 9 små ting er selvkærlighed i praksis

Sådan får du mere selvkærlighed ind i en travl hverdag.

I den blog jeg tidligere har skrevet om at elske sig selv, talte jeg om selvkærlighed og hvor vigtigt det er at få den ind i sin hverdag som en lille praksis. Som noget, der kan blive til en rutine og til gode vaner. De små ting, der ikke ser ud af instavenlige feriefotos, men faktisk ender med at definere vores forbindelse til os selv. 

Den forbindelse handler nemlig ikke om storladne gesti, men om små kærlige prioteringer i en nogle gange alt for travl hverdag. For hverdagen er det meste af vores liv. 

 

Jeg får lyst til at gå endnu mere konkret til værks – og give dig 9 forslag til, hvordan den selvkærlighed kunne se ud. Jeg har justeret dem til fra en af mine yndlings forskningsbaserede selvhjælpsbøger, den amerikanske Burnout. Den handler om, hvordan du ved at gøre bestemte ting kan slippe tunge følelser og stress ud af kroppen. Dét er selvkærligt at prioritere. 

 

Så her er 9 små ting som giver dig mere selvkærlighed – selv i en travl hverdag

  1. Bevæg din krop i 20 – 60 minutter om dagen de fleste dage om ugen. Det må gerne være til dans i køkkenet. 
  2. Sov. De fleste har brug for mellem 7 og 9 timer hver nat. Prøv at mærk efter.
  3. Træk vejret dybt, så mange gange du husker det i løbet af dagen. 
  4. Hav positive sociale interaktioner. Smil til en fremmed fx. 
  5. Vis affektion. Kys i 6 sekunder. Giv et kram i 20 sekunder. Leg med din hund.
  6. Grin. Højt.
  7. Græd. Gråd er en naturlig måde for kroppen at detonere følelser på, du må gerne sætte en sørgelig sang på.
  8. Kreative udfoldelser, der IKKE er resultatorienteret. 
  9. Brug din fantasi.

 

Det interessante er, at kærligheden trives utroligt godt mellem os, når vi begynder med at give os selv det, som vi så gerne giver andre. 

 

Kærlig Hilsen,
Daisy

 

PS: 

Lad være med at gøre alle de 9 ting fra listen på en gang, det er ikke endnu en uoverskuelig To Do. Lad dig inspirere og tag måske 2 ting ud som start.