Hvordan nærmer jeg mig et menneske, der lige har mistet?
Kære Daisy.
Hvordan nærmer jeg mig et menneske, der lige har mistet?
Jeg har en bekendt, som jeg ser på ugentlig basis, fordi vi har samme interesse. Jeg har delt nogle af de ting, der har været svære i mit liv, og hun har lyttet og givet plads, hvis jeg har haft brug for det. Hun har også haft sit at kæmpe med, men det er tydeligt for mig, at hun gerne vil give indtryk af at være et menneske i kontrol og overskud. Altid positiv, smilende og energisk. Min intuition fortæller mig indimellem, at der ikke er hel overensstemmelse mellem dét, hun siger, og dét, hendes kropssprog viser, men jeg respekterer, at det er hendes måde, og at vi ikke er nære veninder. Nu har hun mistet sin allernærmeste på tragisk vis, og jeg er i vildrede om, hvordan jeg skal nærme mig hende. Jeg føler en “klassisk dansk” berøringsangst i forhold til døden og til hendes blufærdighed, fordi vi oftest mødes i det offentlige rum. Men jeg vil gerne give hende det, hun har brug for, uden at trænge mig på, og respekterer også, hvis ikke hun har lyst til at dele det med mig. Har du nogle konkrete råd til mig?
Kærlig hilsen
Camilla
Kære Camilla
Tak for dit spørgsmål. Jeg blev meget rørt, da jeg læste det, fordi det er så utroligt vigtigt, at vi allesammen bliver bedre til at håndtere mødet med andre, der har det svært. Og det, du er i gang med at skabe. Ikke fordi du spørger mig, og jeg har svaret, men fordi du ikke bare lader det ligge og lader være, men stiller det utroligt svære spørgsmål: Hvordan gør jeg? Og vover at finde et svar.
Og jeg vil garantere dig en ting. Det svar, du finder, er ikke nødvendigvis “det rigtige”. Du vil måske gøre noget helt forkert, eller der vil opstå en sær situation, og du vil måske føle, at du er på glat is, men det er okay. Det er aldrig nemt, når vi går andre steder hen med os selv eller andre end de steder, hvor vi plejer at være. Der er lige stor sandsynlighed for succes og fiasko.
Men fat mod. For jeg vil love dig en ting. Hun vil aldrig blive ked af, at du spørger eller prøver at være der, på samme måde som hun vil blive ked af det modsatte. Blandt alle de mennesker, jeg har mødt, der kæmper med sorg og modgang, er der aldrig nogen, som har grædt eller råbt af frustration over dem, der prøvede.
Det er dem, som lader som ingenting, der efterlader den sørgende med følelsen af at være ensom, netop som de har allermest brug for at føle sig omfavnet af verden.
Så uanset hvad du gør, er det bedre end at gøre ingenting.
I den forbindelse vil jeg også slå en krølle på noget af det, du skriver om hendes mere generelle måde at være på og jeres relation. Du skriver, at du gerne vil give hende det, hun har brug for, uden at trænge dig på, og at du også respekterer, hvis ikke hun har lyst til at dele det med dig. Det er meget fint, og jeg kender godt den usikkerhed selv. Det er super sårbart at finde grænsen mellem for meget og for lidt. Ligesom det er svært at være i relationer, som er usymmetriske, hvor den ene måske gladeligt deler svære ting, og den anden ikke gør. Derfor vil jeg også gøre dig opmærksom på, at du måske ikke kan give hende det, hun har brug for. Men du kan give noget meget bedre. Du kan give dig. Du kan give hende den gave at vise hende den, du er, og din autentiske medfølelse. Så er det op til hende, hvordan hun vil tage imod det, og hvad det vækker i hende.
Det er ikke sikkert, at hun vil dele en hel masse om, hvordan hun egentlig har det. Måske ikke med dig, måske ikke med ret mange. Men det er heller ikke et kriterie for en god relation eller for, at du kan vise din omsorg for hende.
Kriteriet er, at du viser hende, at du tænker på hende, at der er mennesker i hendes liv, som ser hende og det, hun gennemgår, og at du er en af dem.
Det vil jeg godt garantere dig, betyder noget for hende. Uanset hvordan hun tager imod det.
Så du kan vise hende både respekt og omsorg ved at give uden at forvente bestemte reaktioner fra hende.
Du beder også om konkrete råd. Her er nogle tilgangsvinkler, som du kan lade dig inspirere af.
Tal fra dit hjerte:
Tal fra dit hjerte. Sig det til hende, som du har skrevet her. At du er i tvivl om, hvordan du kan give hende det, hun har brug for, på en god måde, men at du gerne vil. Sæt nogle ord på, at du har tænkt meget på hende og er berørt af, at hun har mistet.
Køb en blomst til hende:
Køb en blomst til hende. Det er en dansk situation at give blomster ved både fejringer og tragedier, så køb en blomst til hende med et kort, hvor du kondolerer. Giv hende den i hånden, når I ses, og se hende i øjnene, når du giver hende den.
Vis at du ved det:
Tag fat i hende, når I ses, og sig, at du ved, hvad der er sket, og at du er ked af det på hendes vegne. Det er måske super banalt, men det er altid kraftfuldt at vise, at du ved det.
Spørg hvordan hun har det og tilbyd at lytte:
Spørg hende, om hun vil fortælle om sit tab, og tilbyd at lytte. Ikke nødvendigvis samme dag, men næste gang I ses eller en anden dag. Der er masser af mennesker, som gerne vil sige noget til dem, der står i sorgen, men nogle gange er det så befriende, at nogen tilbyder at lytte. Hav fred med det, uanset om hun siger ja eller nej.
Giv hende et stort kram
Giv hende et stort kram, når I ses. Giv hende det med al din varme, og kig hende i øjnene og sig, at du tænker meget på, hvad hun gennemgår.
Uanset hvad du gør, så gør det tro mod den, du er, og din måde at være i verden på. Der er ingen optimale måder at være der på, men der er en klar distinktion mellem dem, der forsøger at være der, og dem, der bakker væk, fordi de er bange for at gøre noget forkert.
Når du forsøger, gør du allerede en forskel.
Det sidste råd, jeg kan give dig, er dette: Bliv ved. Uanset hvad der sker første gang, du prøver at nærme dig, så prøv igen. Sorg er ikke væk om kort tid, så det er en gave for de sørgende med dem, der bliver ved med en gang imellem at spørge, hvordan det går, give et kram eller tilbyde en skulder.
Tak, fordi du vil gøre verden til et lidt varmere sted ved at give af dig selv og finde en måde at vise din omsorg på.
Kærlig hilsen Daisy
PS Rådet “Vis at du ved det” har jeg lånt fra Landsforeningen Spædbørnsdød. Det så godt et råd, at jeg må give det videre.
Har du også et dilemma eller en udfordring?
Skriv til Daisy - her er plads til alt. Lyt efter svaret i brevkassen "Kære Daisy".
Book din tid til en samtale her.
