Daisy Løvendahl i København

3 spørgsmål der giver dig ro, optimisme og styrke

Vi er midt i coronatid.

Selvom der er håb og det går fremad, er der stadig masser af mørke skyer.

Jeg har selv følt både træthed, frygt og en lyst til bare at gå i seng og blive der. Jeg savner min Bedstemor, mine venner og at kramme mine klienter, når de kommer ind af min dør.

Det er på ingen måde min holdning, at de svære tanker ikke må være der. Tværtimod. Der er styrke i at turde se på både det benhårde og lyspunkterne i denne tid.

Når det er sagt, er der også en visdom i at være opmærksom på, hvad der fylder dit sind og ikke lade frygten tage over. Er det kun tanker om, at verden bryder sammen, og vi aldrig får foråret igen? Eller er der også glimt af sol og latter?

Håbet og optimismen er vigtig. Troen på en god verden og modet til at skabe den. Uden håb, kan vi ikke tro på det gode og finde kreativiteten til at skabe det, vi skal midt i denne modgang.

Vi skal alle sammen bidrage.

Vi skal støtte op om fællesskabet. Støtte vores børn. Gå på arbejde under skøre vilkår. Være kærlige mod hinanden og gøre det, vi er kaldet til.

For at gøre det skal vi stå stærkt.

Det kræver, at du kan finde dig selv midt i dette.

Finde det sted hvor du både tillader de mørke skyer, frygten og afmagten samtidigt med, at du bevarer håbet og tager dig modet til at gøre en forskel.

Jeg har lavet 3 spørgsmål til dig, der trænger til at få ryddet ud i de mørke skyer i dit hoved:

En måde at balancere følelserne på er ved at forenkle dine input. Fremfor at se alt om corona og diskutere det med enhver, du kommer i kontakt med, så spørg dig selv.

 

“Hvem / hvad er den bedste kilde til viden?”

Vælg bevidst hvem og hvad du lytter til. Lad være med at lade tante Oda eller din cool veninde få dig til at flippe helt ud, fordi hun har læst et eller andet frygteligt.

Det lyder nemt at lade være med. Men det er svært i praksis.  Vi vil gerne lytte til andre og have mange vinkler på alting. Men måske er det klogere lige nu at vælge færre kilder til information og så til gengæld nærlæse det.

 

”Hvad vil jeg gøre med den viden?”

Når du har sat sig ind den nyeste viden om corona, og hvad det betyder for dit liv, så kommer det svære. Hvad vil du bruge den viden til? Ingen andre kan bestemme for dig, om du må gå en tur med din veninde eller lade din søn lege med naboens søn. Det er dit valg. Men tag et bevidst valg som du føler er tro mod dine værdier.

 

”Hvem i mit netværk inspirerer mig med deres tilgang til denne krise?”

Det er vigtigt at lade sig inspirere af andres måde at håndtere livet på, for der er så meget, vi kan lære af hinanden, men vælg bevidst hvem du lytter til i denne tid. Hvem har vinkler på dette, som giver dig håb? Hvem har ideer, som giver dig modet til at handle? Hvem synes du gør det godt? Og hvad inspirerer det dig til?

 

Du må ikke tro, at du ikke kan gøre en forskel for nogen. Vi har mere end nogensinde brug for hinanden – også selvom det er på fysisk afstand.

Så reflekter over de her spørgsmål.

Find din styrke.

Vær dig.

Så længe vi trækker vejret, tænker og handler fra vores visdom er der håb. Så skal solen nok finde vej gennem skyerne.

Jeg tror på os…

Kærlig hilsen Daisy

Hvis du har lyst til at gå dybere ind i de eksistentielle tanker, så har jeg besluttet at give dig 200 kr i rabat på mine bøger LEV – ELSK – DØ.

At skrive en trilogi om de eksistentielle grundvilkår i en moderne kontekst er en af de mest vanvittige ideer, jeg har fået (og udført). Men det var vigtigt for mig.  Bøgerne kommer hele vejen rundt om den dybeste sorg og den største lykke. De fortæller om udfordringer og om, hvordan vi trods modgang kan finde lykke.

De har fået 5 stjerner af læserne ***** og jeg garanterer både grin og tårer undervejs.

Hvis du bestiller dem i dag, så sender jeg dem i morgen så de om 2 dage hænger på din dør. Du kan læse mere og bestille dem her.

Trilogien LEV - ELSK - DØ af Daisy Løvendahl

Det vildeste ved mine bøger er de mange breve, som jeg har fået fra læsere som blev berørt af bøgerne – og de 5 stjerner som læsere har givet bøgerne på saxo.com

 

Er der noget, jeg kan hjælpe med?

Book din tid til en samtale her.