Mod er at sige ja til det, som bevæger dig
Kære Daisy,
Det hele ser så fint og godt ud. Nygift, nybagte forældre, begge med faste stillinger, men jeg synes, jeg mangler noget. Jeg føler, jeg mangler indhold, eller måske mere mening med mit arbejde. Jeg tumler med ideen om at skifte branche, måske blive selvstændig eller have noget ved siden af et fast arbejde. Jeg vil så gerne have tid til det hele, min mand, vores barn, vores venner – og mig selv. Tiden skal jeg nok kunne finde, når jeg får hverdagen sat lidt i system. Men hvordan tager jeg mig lige sammen til at tage springet med at skifte branche for at få et arbejde, jeg brænder for, eller er det bare at blive i den sikre lille boble af 37+ timer, skynde mig hjem og hente barn, spise, gå i seng og starte forfra i morgen … Ideer og ønsker er der nok af, men modet halter til at tage springet.
Det er mig!
Kære Det er mig!
Mod er en besynderlig ting. Vi tænker på mod som noget, man har eller ikke har, som et spring, man tager eller ikke tager. Måske er det nærmere en styrke, som man kan få til at gro inden i sig ved mange gange at gøre det, man føler for – uanset om man tør eller ej.
For nogle måneder siden fik jeg en gave. En kvinde, som jeg kender perifert, ringede på min dør en dag, hvor jeg var hjemme og gik rundt uden makeup i nattøj. Jeg var forkølet, træt og havde brug for at være alene. Jeg åbnede kun døren, fordi jeg troede, det var posten med en bog, jeg ventede på. I stedet stod hun der med et stort smil og en pakke i hænderne. Hun gav mig den, fordi jeg mere end et år tidligere havde sagt ja til en leg om at give andre en gave. Der var et kort med pakken, som jeg åbnede, da hun atter var gået med ordene: Kæreste, modige Daisy. Et øjeblik fik jeg følelsen af at have fået noget, som jeg ikke fortjente. En gave, som jeg ikke var parat til. Jeg er ikke et modigt menneske. Jeg er utroligt bange for højder, i en sådan grad at jeg nærmest ikke kan stå på en stol. Jeg frygter, at ingen vil købe mine bøger, og jeg er bange for, om jeg nogensinde kan få alle mine længsler foldet ud fra små frø til blomster i fuldt flor. Da jeg læste brevet til ende, gik det op for mig, at hun skrev, jeg var modig, fordi jeg havde sagt ja til legen om at give gaver til andre. Sådan ville jeg aldrig selv have tænkt på mod, men jeg blev meget rørt over hendes blik. Måske er det også mod. At sige ja til noget … Selvom det noget er det, der falder en naturligt, og som man bare gerne vil, fordi det bevæger en.
Der er ingen tvivl i mit sind om, at alting er meget skrøbeligt. Vi er her, og så er vi her ikke mere. Vi har så mange dage, og så er de pludselig væk. Derfor skal vi også gøre dagene til noget, som vi vil huske dem for. Vi behøver ikke at opleve det store hver dag, men vi behøver at føle mening i det, vi gør. Uden den mening mister alt det andet så nemt sin glans.
Så når du spørger om det bare er at blive i sin lille boble af 37+ timer og skynde sig hjem, hente barn, spise og starte forfra, er svaret nej. Det er meget mere end det.
Hvad det mere er for dig, er din opgave at finde ud af.
Men du mangler ikke mod. Du skal bare sige ja til det, som bevæger dig. Der er ikke et mod i denne verden, som du har eller mangler. Der er kun modige handlinger. Der er modet i at gøre noget en lille smule anderledes og så se, hvor det bringer dig hen. I at lukke noget ind, som du kan mærke, giver mening for dig, og tillade det at være en del af din hverdag, selvom du har travlt, og det er svært at finde tiden. Jeg oplever, at en af de største forhindringer mod at gøre det, man brænder for, er ideen om, at man skal have modet inden. Modet er meget mere noget, som bygges op over tid, hvor en lille modig handling bliver til den næste.
Mod er ikke en tilstand, som kommer en dag og banker på døren. Det er en evne til mange gange at mærke efter, hvad der kalder på dig, og gå hen imod det.
Så lad være med at forestille dig, at du en dag skal finde modet og først derefter tage springet. Tag i stedet et skridt i dag hen imod noget, som giver mere mening for dig. De store forandringer i livet eller i karrieren sker alligevel sjældent i ét spring. De sker ved, at du mange gange vælger det til, som giver dig følelsen af mere mening.. Så arbejd lidt mindre med det, du ikke brænder for, selvom det er dit arbejde i dag, og flyt noget af den tid over til noget, som du synes, giver mening. Tag et skridt, opbyg dit mod, vær sammen med din mand og dit barn, og se, hvordan alting folder sig ud for dig, når du giver plads til flere modige handlinger. Gennem alle de små modige handlinger vil du pludselig opdage, at du er blevet mere modig, og at det, der virkede langt væk og som et stort spring, faktisk kun er et hop i anden retning, som du allerede har drejet dig imod.
Kærlige hilsner Daisy
Har du også et dilemma eller en udfordring?
Skriv til Daisy - her er plads til alt. Lyt efter svaret i brevkassen "Kære Daisy".
Book din tid til en samtale her.
