Kvinder har (også) ret til frihed

I dag er det Kvindernes internationale kampdag, så jeg har sammen med radiovært Britt Berglund kastet et kærligt blik på kvinder og deres frihed.

Du kan høre udsendelsen “Kvinder har (også) ret til frihed” her

Vi taler både om dem, der lever livet på egen hånd – og dem der er i parforhold i udsendelsen Du er ikke alene.

Der var engang, hvor kvinder var nogle, der gik hjemme og passede hjem og børn, mens manden gik på job og hev pengene hjem. I dag går næsten alle kvinder på arbejde. Fordi vi kan og har lyst. Vi kan bo alene, vi kan klare os økonomisk, vi kan få børn alene. Vi kan alt. Vi er mere fri end vi nogensinde har været.

Alligevel så føler kvinder sig ikke fri, siger jeg.

Så det bad Britt mig uddybe.

Vi taler om, hvad der stadig holder kvinder fanget, og hvad du kan gøre for at slippe mere fri i dit liv.

I gennem de sidste 10 år har jeg talt med mange mænd og kvinder om deres liv. Det har givet mig et unikt indblik i, hvad der fylder.

Det er vigtigt for mig altid at møde det enkelte menneske og forstå det, som de forstår.

Samtidigt ser jeg også det større billede gennem de enkelte historier og bliver optaget af det mere generelle mønster.

Selvom vi alle er forskellige og lever vores liv, så har vi også meget tilfælles.

Noget af det vi kæmper med hver især er ikke kun individuelt. Det handler også om, hvem vi er i vores tid. Om køn og præmisserne for at være mand og kvinde.

Nogle af de sætninger, jeg har hørt fra mange kvinder, er:

“Jeg føler mig splittet mellem mit arbejde og mine børn”

“Jeg har konstant dårlig samvittighed”

“Jeg føler, at jeg hele tiden skal jonglere alt.”

“Jeg dømmes for at være for meget. Men jeg må heller ikke være kedelig” 

“Jeg føler, at jeg har ansvaret for det hele”

 

Måske genkender du dig selv i nogle af de sætninger?

Det har fået mig til at se dette paradoks i at være kvinde:

Kvinder er mere frie end før. Men vi føler os ikke frie.

– Alt det taler jeg med radiovært Britt Berglund i programmet Du er ikke alene på Radio4.

Lyt med her og deltag i refleksionen om at være kvinde.

 

3 grunde til at du skal lytte med:

  • I programmet deler jeg indsigt fra tusinder af samtaler, så du kan spejle dig i andres oplevelser.
  • Jeg giver også konkrete råd til at bryde de tremmer ned, som fanger dig. Så du kan stå mere frit i dit liv. Med mere ro, overskud og glæde.
  • Britt Berglund og jeg deler også ærligt fra vores liv. Fordi vi beder ikke andre om noget, vi ikke selv tør. Så når vi taler om, at du ikke er alene, og at vi sammen bliver klogere – så åbner vi også for vores personlige oplever og følelser.

Som altid er dialogen med dig super vigtig for mig. Så skriv gerne til mig og fortæl hvad du tænker om programmet. Det betyder meget for mig.

Tænk hvis vi kunne sætte os selv mere fri?

Det ville alle jo få glæde af.

Kærlig hilsen Daisy

 

Lytterne siger om programmet:

“Tak for så fint og inspirerende program. Vigtigt fokus, vigtige pointer. For kvinder i alle aldre…” Nanna

“Tak. Det var et power radio program, der giver os kvinder mod til at være den kvinde, vi er” Angela

“Bedste afsnit! Kønsroller, lyst og frihed. Elsker det” Mathilde

“Preeeaaach sister. Når jeg skriver preach, er det fordi du brændte så meget i gennem, at jeg blev fyldt med energi og gåpåmod” Maria

“Det var virkeligt interessant det, du talte om med kvinder og seksualitet. Hvor ville jeg ønske, at det ville blive meget mere udbredt at tale om. “ Julie.