Kære far og mor, hvordan går det med kærligheden?
I de sidste uger har der været mange par i mit samtalerum, der kæmper med at være både forældre og kærester.Dels fordi de mangler tid, overskud og alt det andet, som der er ikke altid er meget af, når man er forældre med fuldtidsarbejde og hjemmeboende børn, men også fordi det er en krævende tid, vi er i.
Corona er stadig et faktum, som præger manges liv. Også mit.
Vores læringskurve som forældre til en dreng på vej mod 12 år er ret stejl for tiden. Corona ændrede vores søns liv markant i foråret, og han gik fra et ret organiseret liv med fritidsinteresser og klub til meget mere fri tid. En tid han tog til sig og fyldte med venner og en følelse af at være selvstændig. Nu erfarer vi, at vi ikke kan gå tilbage. Vores søn trives med selv at kunne gå hjem efter skole, selv at lave aftaler med vennerne og at have tid til sig selv. Vi står bagved og forsøger at finde os i det.
Ingvar og jeg er opdraget meget forskelligt, og vi går ofte til vores børn med hver vores personlighed og bagage. Det kan godt skabe uro mellem os. Jeg siger for eksempel blankt nej til ting, som Ingvar tænker er fint.
– Mor, jeg tager metroen selv i dag til trommer
– Det synes jeg ikke er en god ide. Jeg tager med.
(HVAD?! Hvorfor har min mand ikke afklaret det med mig? Hvorfor har ingen nævnt det? Skal jeg ikke spørges?)
Jeg deler det her for at sige, at det er normalt.
Når børnene og de unge udvikler sig, så kræver det, at vi følger med. Ikke kun med dem men også med hinanden.
Hos os finder vi hinanden i det, når vi tager os tiden til at tale det hele i gennem. Når vi ikke på bagkant taler om, hvornår man må tage metroen selv eller sove ude. Men det er samtaler, vi skal prioritere. Dels for at have hinanden med, men også for at kunne være de bedste forældre for vores store søn.
For hvis vi som voksne “roder”, så bliver det sværere for vores børn.
Mange af de par, jeg arbejder med, har konflikter der begynder med uenighed om opdragelsen. Det børnene sætter i gang, når de pudseligt har andre behov og ønsker, gør oprør eller ikke lytter til alle vores ideer om alting, gør noget ved parforholdet.
Hvis ikke det tages hånd om, og vi ikke står stærkt som par, kan det blive en negativ spiral. Det er super belastende for kærligheden, lysten og parforholdet, men også for de børn og unge som står i mellem to voksne, der ikke kan skabe ro til deres udvikling.
Så herhjemme taler vi en del. Om værdier, vores barndom og om at være forældre. Vi drikker kaffe og trækker vejret dybt, når vores søn udfordrer os.
Vi er begyndt at lave ugepraksis alle sammen søndag eller mandag morgen, hvor vi taler ugen i gennem med vores dreng. Hvilke pligter er hans? Hvornår er der maddag? Hvornår skal ham være hjemme? Se vennerne?
Det skaber ro og klarhed for os at tage det i forkøbet, så alt ikke bliver “nu og her” og “fuck vi har glemt matematikken”. Det bliver nemlig nemt bliver til skæld ud af vores søn eller bebrejdelser af hinanden. Når voksne begynder at råbe:
“Du har heller ikke styr på, hvad der sker i skolen”
“Det er altid mig, der skal klare alt herhjemme”
(Bare for at give to eksempler fra sidste uges samtaler)
– så kan vores børn ikke være der.
Deres behov for at gro, udfordre os og blive mere sig selv, bliver et parproblem.
Sådan behøver det ikke at være.
5 konkrete redskaber til dig der vil stå stærkere som forælder og kæreste:
Hvem må beslutte hvad
Er det okay, at far giver lov til noget, som mor ikke har nikket til? Eller omvendt. Og så har jeg lyst til at tilføje – i hvilke situationer er det okay, at handle hurtigt? For uanset hvad I bliver enige om, når I afklarer, hvem der må give lov til hvad, så er der situationer, hvor det er svært at have hinanden med. Betyder det så, at man altid skal sige nej? Eller betyder det, at det er okay nogle gange selv at træffe den beslutning, man føler for? Det vil jeg anbefale jer at tale i gennem.
Stil nysgerrige spørgsmål
Det her råd gælder egentligt både par og mellem børn og forældre. Når den du elsker, oplever noget andet end dig, eller vil noget andet end dig, så øv dig i at stille nysgerrige spørgsmål. Hvad betyder det her for dig? Hvad oplever du? Hvad sker der indeni dig? Hvorfor er det her vigtigt? Hvad får det dig til at føle? Der er gennem den positive psykologis forskning vist, at par der stiller hinanden nysgerrige spørgsmå,l har bedre kommunikation. For når vi er nysgerrige på hinanden og folder ud, hvad der er sker hos den anden, så forstår vi meget mere. Hvilket er nøglen til god kommunikation. Vi skal ikke bare høre. Vi skal også forstår hinanden. Så fremfor at tænke “Min kæreste er også altid …” så stil 3 nysgerrige spørgsmål i stedet.
Giv børnenes følelser plads – uden at falde i dem
I alle udviklingsspring er der store følelser på spil. Da min søn var en baby læste jeg om alle “tigerspring”, og var helt klar på, hvornår der kom ekstra gråd og behov for mor. Nu er jeg ikke altid ligeså forberedt, men perioderne med ekstra store følelser er der stadig. For de er del af at udvikle sig. Så selvom emnerne ikke længere er at få tænder, suttestop eller ny børnehave, så er der stadig spring, hvor vi alle skal lære det nye at kende. Konkret betyder det, at forældre til store børn også oplever gråd, vrede og surhed. Hvilket er helt okay. Børn må have alle de følelser, de har, men der er vigtigt, at vi som voksne ikke falder i dem. Så hvis jeres barn for eksempel er i dårligt humør og synes jeres søndagsplaner er vildt irriterende, hvordan håndterer I så det som par? Hvad skal der til for, at I ikke går i gang med at få viklet jer to ind i den følelse? At der hos jer er plads til hele jeres barn, men også plads til at I kan bevare en god stemning med hinanden?
Vov at sætte en samtale på pause
Nogle gange fanger vores børn os et sted, hvor vi ikke aner, hvad vi mener eller skal gøre. Ligesom de nogle gange fanger os midt i vores egen frustration over en dum dag eller for mange timer på Skype. Så sæt samtalen på pause. Det er okay at sige: “Det kan jeg ikke svare dig på nu. Jeg skal lige vende det med far / mor”. Eller for den sags skyld med dig selv. Men en observation herfra. Når du for hurtigt siger ja eller nej og ikke har dig selv og din kæreste med, så er det ofte situationer, der kommer negativt tilbage. Så vov at tage dig tiden til at finde dine tanker og have din kæreste med.
Lav ugepraksis
I stedet for at halte efter jeres tid og ende udmattet hver fredag med følelsen af at være utilstrækkelig, så skab uger sammen som er gode for jer alle. Brug 30 minutter hver søndag på at tale den kommende uge igennem: Hvornår er vi sammen som par? Som familie? Hvornår skal du være hjemme? Se vennerne? Er der plads til soveaftaler? Hvornår skal der laves lektier? Hvilke pligter er hans? Hvornår er der maddag? Tag stilling til alle de småt ting og kom dem ind i kalenderen. Det er ikke en god beslutningsmodel at diskutere hvornår man skal være hjemme kl 17.08 over sms, mens du prøver at lukke mailbakken. Ligesom det heller ikke er en god ide at ende med at diskutere med hinanden om jeres barn må sove ude, når han eller hun står med vennerne og nærmest allerede har pakket.
Håber dette giver mening og stof til eftertanke.
Har du lyst til at komme i dybden med disse tanker og få alle de redskaber, som jeg har hjulpet mange par med gennem 10 år?
– Så har jeg i november åbnet for en samtale som jeg kalder: “Forældre & kærester”.
Samtalen er normalpris nemlig 1650 kr for 1,5 time.
Hvis du bestiller en tid i november inden 16/11-2020, så får du mine bøger LEV og ELSK med.
Bøgerne koster hver 249 kr. Det vil sige, du får værdi for over 2000 kr.
Bøgerne er elsket af læserne og har fået 5 stjerner hos Saxo.com. Du kan læse mere her.
Ja tak. Jeg vil gerne have en samtale og de to bøger
Bøgerne LEV og ELSK som hver har fået 5 stjerner af læserne
