Sådan lærer du (dine klienter) at mærke sig selv

5 konkrete genveje til mærke dig selv bedre – og lære andre det samme.

 Ordene ”Kend dig selv” var hugget ind i væggen i Apollontemplet i Delfi. De var udgangspunktet for Sokrates’ filosofi, og de handler om at se indad for at erkende, hvem du er. Frem for at forsøge at være den, du tror, andre forventer, du skal være.

De taler om en meget menneskelig rejse, hvor vi gennem livet bruger år på at leve op til vores forældres anerkendelse eller samfundets bud på den gode kæreste, mor eller perfekte medarbejder for undervejs at smide de lag og blive mere os selv i al vores kompleksitet.

Det er en rejse, jeg i årevis har støttet mine klienter i. Intet giver nemlig mere mening end det.

 

Mærk dig selv

 I dag bruger vi ikke så meget udtrykket ‘Kend dig selv’. Men vi taler meget om at ‘mærke efter’ og ‘mærke sig selv’. Egentlig handler det om det samme som at kende sig selv – det at lytte indad i stedet for udad mod alt det og alle dem, der støjer omkring os. Men det kan godt virke lidt fluffy.

 

For hvordan mærker man egentligt efter?

 

Her er mine 5 bedste og mest konkrete veje til at mærke dig selv – og altså i sidste ende skabe mere plads til DIG.

Vælg roen og langsomheden til

Ro kan komme af en mindre fyldt kalender. Altså tid til bare at være.
Gaven ved ro er, at den sætter dig fri fra dit hoved, der kører derud af og dine 7000 sammenligner med andre. Ro er ikke magi. Det er blødt tøj, gåture, rutiner, der virker og langsomhed. Bevæg dig lidt langsommere engang i mellem. Stå op kl 5 om morgenen og lav ingenting andet end at lytte til din egen vejrtrækning. Skab et dagligt rum til bare at være dig i stilhed. Så vil du få oplevelsen af at kunne stille ind på dig selv.

 

Kodeordet er autenticitet

At mærke handler også om autenticitet. Det er livsvigtigt at være autentisk. Derfor er det også et af de centrale begreber i eksistentialismen. Men hvad betyder det egentlig at være et autentisk menneske, som kan mærke sig selv? Det betyder at være i kontakt med hele dig. Sjæl, krop og sind. Du bruger hele dig til at navigere i dit liv, men hvis du hele tiden styrter rundt med næsen i din telefon og tankerne rettet mod en deadline, så kan det være svært at mærke ret meget og umuligt at reagere på det, du mærker. Så gå til verden i dit tempo. Sæt dit eget tempo. Vær intentionel.

 

Brug din krop som kompas

Din krop er utroligt klog og alligevel har vi en tendens til at overhøre den. Prøv at gøre det modsatte. Når du mærker ondt i maven, hovedpine eller en følelse af at være anspændt, så stop op. Læg hænderne på din krop og mærk efter, hvad din krop hvisker til dig. Lyt. Om du så handler på det eller ej, det er en anden samtale, men øv dig i at skabe den kontakt. Også selvom den siger ”fridag” og din kalender siger ”arbejde”. Lyt selvom du ikke kan handle på det. Det gør dig stadig i bedre kontakt med dig selv.

 

Øv dig i at pisse andre af

Jeg vil gerne række hånden op som den første her og indrømme, at jeg er en pleaser, der bedst kan lide, at alle synes, at jeg gør det godt. Men jeg har lært, at det er umuligt for mig. Så her er en øvelse fra mig til dig. Øv dig i at vælge dig selv til og fejre det, når dine tilvalg af dig pisser andre af og skuffer dem. Øv dig i at tænke: Godt for mig, at jeg vælger det, jeg tror på. Godt for de andre, at de nu er blevet sure, og kan bruge det til at se på dem selv.

 

Skab en hverdag du elsker

Hvis jeg havde 10 kr for hver en klient, der har sagt til mig, at det var umuligt at få et bedre arbejdsliv, fordi chefen ville aldrig lade hende gå hver fredag kl 14. Eller manden aldrig ville være okay med at være alene hver anden weekend – men hvor det er lykkedes alligevel – så var jeg meget rig. Så her er en udfordring til dig. Lav en ting om i din hverdag, som gør, at du nyder dit liv mere.

 

Du kan godt. Du må godt.

 

 

 Støt andre i at mærke sig selv

 I denne her travle verden, hvor mange af os lever i en hverdag med en godt pakket kalender, kan det der med at mærke sig selv være svært for mange mennesker.

Så det vil helt sikkert blive en af de udfordringer, du møder hos dine klienter, hvis du sætter dig i terapeutstolen efter at have taget uddannelsen som sexolog & parterapeut.

Det andet undervisningsmodul på uddannelsen er dedikeret til, at du lærer at kende dig selv og mærke dig selv – og til, hvordan du lige præcis hjælper dine klienter til det samme. Vi øver nemlig nogle af de samtaleteknikker, der virkelig rykker folk i en udviklingsproces.

 

Du kan læse mere om uddannelsen her, og du er også mere end velkommen til at svare på denne mail og bede om 20 minutter på telefonen med mig.

 

Kærlig hilsen

Daisy

 

PS

Det går hurtigt de her dage. Jeg fik to nye ansøgninger i går til de sidste 9 pladser. Så tøv ikke for længe, hvis 2024 er året, hvor du skal tage uddannelsen og åbne et nyt kapitel i dit liv.

>> Ansøg her