Daisy Løvendahl i Løvendahls Akademi

SÅDAN FINDER DU MENINGEN MED LIVET og hvordan jeg fandt min egen

Spørgsmålet om mening – hvorfor er vi her? Og hvad skal vi her? har altid været vigtigt for mennesker at prøve at besvare. Nogle gange med religion. Andre gange med filosofi. Og i det stille og nære, nok allermest med kærlighed. Vores tætteste relationer er også dem, der skaber allermest mening i vores liv.

Det virker ikke mindre relevant i dag, spørgsmålet om, hvad der giver mening i livet: Der er krig i verden, skræmmende klimaforandringer og vi bliver sygemeldt med stress og vores børn mistrives. Det føles vigtigere end nogensinde, IKKE bare at leve på automatpilot. At connecte med noget, der er større end os selv. At engagere os. Bidrage.

Jeg har altid interesseret mig for, hvad der skaber mening i menneskers liv. Og for hvordan jeg gør det i mit eget. Det var derfor,  jeg i sin tid begyndte at læse filosofi. Men det var først, da min første søn døde for 15 år siden og alt føltes meningsløst, at jeg blev tvunget til at forholde mig til det på et helt konkret plan i stedet for et abstrakt.

For når intet giver mening, og du brutalt bliver mindet om, at alt alligevel kan forandres fra det ene øjeblik til det andet, så er der virkelig kun dig tilbage til at skabe den mening, der i sidste ende skal få dig tilbage til livet.

Som jeg skriver i min bog LEV – Kunsten at mestre både kærlighed, familie og karriere,  så var det første lille skridt jeg tog hver dag at gå mod lyset. Det kan lyde meget poetisk, og var mig var det både poetisk og stærkt. Jeg gik mod lyset hver dag i mit dybeste mørke.

Det næste store skridt, jeg tog, var at uddanne mig til at arbejde med mennesker. Den vej er jeg gået lige siden. Fordi den giver mening for mig.

 

For at spørge, hvad meningen med livet er, giver faktisk ikke mening. Der findes ikke noget ultimativt, objektivt og totalt svar på det.

Spørg i stedet, hvad der giver mening i livet som den amerikanske filosof Susan Wolf gjorde i 2009 i sin kanoniserede bog Meaning in Life and Why It Matters.

Stil dig selv de her 4 spørgsmål, hvis du vil blive lidt klogere på, hvad der egentlig giver mening i dit liv:

  1. Tænk på det mest meningsfulde, du har oplevet inden for den sidste uge. Det behøver ikke være noget særligt, bare det var meningsfuldt for dig.
  2. Stil skarpt på, hvorfor det var meningsfuldt for dig.
  3. Spørg dig selv flere gange, hvorfor det var vigtigt for dig, indtil du kommer ned til noget centralt. Formulér det, du er kommet frem til i ét ord.
  4. Omfavn og erkend, at det her ord afspejler noget som er virkelig vigtigt for dig og giver dig en fornemmelse af mening.

Desto mere vi er klar over, hvad der skaber mening for os i livet, desto mere kan vi skabe mening.

Kærlig Hilsen,

Daisy

PS: Meningen er DIN. Et meningsfuldt liv er ikke kun det, der ender op med en kur mod kræft eller en raket mod månen. Det må godt være at strikke. At elske dine børn. At hjælpe andre, så du er nødt til at være en del væk fra dem.

PPS: Det er måske ikke den direkte løsning på krig og klimaforandringer at arbejde med mennesker – eller også er det faktisk lige præcis.

Jeg tror i hvert fald aldrig, jeg har mødt nogle, der ikke føler, at det er et meningsfuldt arbejde at hjælpe klienter med at flytte sig derhen, hvor de gerne VIL og par derhen, hvor de stopper med at råbe og føler sig elsket af hinanden. Det giver mening at arbejde med kærligheden og de nære relationer.

– Og måske kommer vi et lille skridt nærmere fred i verden, hvis vi kna slutte fred med vores nærmeste.

Læs mere om sexolog & parterapeutuddannelsen HER