Jeg ville ønske, jeg havde haft modet…
Jeg ville ønske, jeg havde haft modet…
til det arbejdsliv, jeg længes efter?
I 2009 skrev den australske sygeplejerske Bronnie Ware en artikel, der hed Regrets of the Dying på baggrund af hendes hospicearbejde med døende mennesker de sidste uger af deres liv. Den gik viralt og er sidenhen blevet læst og citeret over hele verden.
Det er den, fordi den handler om det allervigtigste. Nemlig hvad det er, vi fortryder, når vi skal dø – og dermed altså samtidig, hvad det er, vi skal bruge vores liv på.
De to største fortrydelser, mange døende nævner lyder sådan her:
- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve det liv, som er sandt for mig, og ikke det liv, som andre forventede af mig.
- Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt.
AV.
Men jeg har en refleksion.
Arbejde fylder meget i mange menneskers liv. På godt og svært. Mange af os arbejder hårdt og nogle arbejder selvfølgelig også for hårdt. Men vejen til at undgå at ligge og fortryde det, er ikke nødvendigvis bare at arbejde mindre.
Den er i stedet, at vi arbejder med noget, vi synes er vigtigt.
Noget der giver mening for os.
Så vi føler, at vi bidrager, gør en forskel og sætter bittesmå positive fodaftryk. Alt det, som vi ved fra forskningen, er ultra vigtigt for om vi oplever vores liv gode og meningsfulde.
Det er altså også vores arbejdsliv, vi skal finde modet til at udleve. Så både du og jeg i sidste ende har lavet det, der er sandt for os og ikke det, folk forventede eller det, vi synes, vi burde.
Nyt arbejdsliv?
Det er ingen hemmelighed, at jeg brugte en del af mit voksenliv på at finde min egen vej i arbejdslivet. Nu kan jeg ikke forestille mig noget, der kunne have givet mig større mening i livet end at arbejde med mennesker og støtte andre i at skabe nære relationer, stor kærlighed og et blomstrende intimt liv.
Hvad giver dig følelsen af at have et arbejdsliv, som du ikke vil fortryde?
Tænk over det og tillad dig selv at svare ikke fra du tror, du burde, men fra dit mest modige sted.
Kærlig hilsen Daisy
PS
Drømmer du om et arbejdsliv, du ikke kommer til at fortryde?