“Min mand lægger ikke op til sex”
”Min mand rør aldrig ved mig. Han lægger aldrig op til sex. Det gør mig vildt ulykkelig.”
– Sådan begynder et brev, som er sendt til os.
Derfor taler vi i denne udsendelse om det scenarie, hvor manden ikke lægger op til sex.
Forventningen om, at det er ham, der skal gøre det… for han har da altid lyst. Eller har han?
Vi taler om, hvilke dynamikker i parforholdet, der kan slukke for lysten og hvad kan vi gøre for at få mere nærhed.
Vi har parterapeut og forfatter Martin Østergaard med som gæst.
Skriv til os med det du synes, at vi skal lave en udsendelse om. Vores mail er [email protected]
Vi glæder os til at høre fra dig!