Hvad er et godt parforhold?

Vil du gerne have et godt parforhold? Her er den ene ting, du skal gøre for at få et godt parforhold.

Og ja. Jeg mener SKAL.

Det er ikke et forslag, et tip eller en ide, men et påbud. Du skal faktisk vide én ting, og det er svaret på dette spørgsmål:

 Hvad er et godt parforhold for dig?

 Det er nemlig ikke mit eller Louises eller Michaels kærlighedsliv, vi taler om lige nu. Det er dit. Der er kun en, der kan vide, hvad du drømmer om og ønsker i dit parforhold – og det er dig.

Så før du klipper hækken, eller løber en tur eller kommer til  bunds i mailbakken, så gør det til en prioritet at vide med dig selv, hvad du ønsker dig af dit parforhold. Et andet menneske har nemlig ikke en jordisk chance for at gøre dig mere lykkelig, end du er villig til at gøre dig selv.

Så dit lykkelige parforhold begynder med, at du tager din lykke alvorligt.

Nogle gange kan det være svært at erkende, hvad man egentligt ønsker, men derfor vil jeg stadig opfordre dig til at blive klogere på det. Tænk over det selv. Læs om det gode parforhold. Udforsk det sammen med din kæreste. Tal om det. Få fælles oplevelser. Der er mange veje til at blive klar over, hvad der er vigtigt i parforholdet. Men vælg at gå nogle af de veje. Alene og sammen med den du elsker.

Alternativet er den stille afstand der hele tiden vokser mellem kærester.

De 8 centimeter man rykker fra hinanden i sengen, der pludseligt bliver til 80 cm og hver sin dyne. Kysset der ikke var tid til at tage, og som blev til et hurtigt kindkys og senere et vink på vej ud af døren.

Det er ikke de overvejelser, vi deler med hinanden, og de fælles erfaringer vi får, som trækker os fra hinanden. Det er alt det, vi ikke siger og alle de gange, vi vælger hinanden fra, fordi vi ikke har tid til at tage den gode samtale, det er svært eller vi er bange for at skabe en dårlig stemning.

Her er et mærkbart råd til dig, der gerne vil det gode parforhold:

 Hvad er det gode parforhold for dig og din kæreste?

Brug tid på at kende svaret på det spørgsmål. Gør det til en fest at tale om det, som I fejrer med god vin, halve fridage og tid sammen.

Tag jer tid til at opleve sammen og reflektér over det, I oplever.

Stop op midt i hverdagen, drik en kop kaffe mens hele hjemmet roder og giv hinanden et kys.

Vov at sætte ord på det, som du længes efter.

Vis din kæreste hvad der gør dig glad og let om hjertet.

Sæt ord på det svære.

Bliv ved med at udforske hvad det gode parforhold er og oplev magien i hele tiden at skabe det sammen.

Kærlig hilsen Daisy

PS

Er du interesseret i kærlighed og parforhold? Så lyt med i min brevkasse “Kære Daisy”, hvor jeg vender livets store og små dilemmaer. Sjovt nok er kærlighed og parforhold noget af det, folk skriver allermest til mig om. Så lyt med og bliv klogere på, hvad andre reelt oplever bag den pudsede Insta facade og hør mine konkrete råd og brugbare redskabet til, hvordan du får et parforhold, som giver dig lykke hele vejen gennem børn, hverdag og udfordringer.

Lyt til “Kære Daisy” podcast her

Kære Daisy podcast

En brevkasse til dine ører, hvor personlig rådgiver Daisy Løvendahl vender store som små dilemmaer og udfordringer, som livet byder dig. Det kan gøre en verden til forskel at høre, hvordan andre oplever livet – og her er plads til alt.  Du har kun ét liv. Elsk det.

 

Er der noget, jeg kan hjælpe med?

Book din tid til en samtale her.