Min bedste ven trækker sig pga sin kone. Skal jeg give slip?

Kære Daisy

Min bedste ven er en skøn mand, vi har kendt hinanden siden barnsben. Som unge kærestede vi i en kort periode, men jeg var hurtigt videre, og efter et års tid på afstand genoptog vi venskabet. Nu er vi modne mennesker, og jeg har aldrig siden tænkt på ham seksuelt. Jeg var hos ham, engang han kom ud for en alvorlig ulykke, dette bandt os naturligvis tæt sammen, og jeg var glad på hans vegne, da han fandt sin hustru og fik børn, selvom jeg hurtigt mærkede modstand fra hans kones side. I mange år forsøgte jeg at skabe en god relation til hende: min mand og jeg inviterede dem til fester, ture, fødselsdage. Jeg forsøgte at være “ufarlig”, at “kill her with love”. Intet virkede. Min ven har trukket sig mere og mere fra venskabet, selvom han er varm og hjertelig, når vi ses, og giver tydeligt udtryk for, at han savner mig, og at vi ses for lidt, så bliver han altid sløj dagen før og aflyser. Et godt venskab går begge veje, jeg respekterer, at han har valgt sin kone (selvom jeg ikke ser behovet for et valg), og til sidst accepterede jeg, at det var slut. Så vidt så godt. Problemet er bare, at det gnaver. Jeg savner hans venskab og ham som person. Der er en plads i mit liv med hans navn på, der er tom, selvom jeg har mange gode venner og bekendte og lever et dejligt, oplevelsesrigt liv. Men det føles, som om han er død. Jeg savner ham simpelthen. Og det har jeg svært ved at finde hoved og hale i. Vi har aldrig talt sammen om dette før. Skal jeg bare tage mig sammen og give helt slip?

Jeg er meget interesseret i at høre et andet perspektiv end mit eget.
Med venlig hilsen
D.H

Kære D.H

En af mine bedste venner er en mand. Engang sagde han til mig, at han holder meget af min mand, men at jeg skal vide, at han altid vil være der mest for mig, for det er mig, han elsker. Jeg elsker også ham.

Er der noget seksuelt imellem os? Det er jeg nogle gange blevet spurgt om af nære veninder. Det er nemt at svare nej. Det er også i overensstemmelse med sandheden. Men jeg har nogle gange tænkt på, om svaret egentlig er så klart et nej, som jeg formulerer det. Ville jeg være seksuelt sammen med ham, hvis jeg var single? Hvornår er der absolut intet seksuelt mellem to mennesker? Når man ikke tænker det? Når man aldrig får fornemmelsen af den anden som seksuelt væsen? Eller mærker sin egen seksualitet i en dans en sen nattetime eller i en varm omfavnelse på vej ud ad døren efter en god samtale? Når man ikke opfordrer til det og handler på det?

Mange af de dybeste relationer er svære at beskrive helt præcist. Så det kan svært at sige, hvornår der absolut intet seksuelt er mellem to mennesker.

Seksualitet er nemlig ikke kun, om man har ‘gjort det’. Det er også en følelse og en fornemmelse. Ved siden af seksualiteten snor kærligheden sig. Båndet mellem to mennesker, som føler for hinanden.

Når jeg hører dig sige: “Jeg har aldrig siden tænkt på ham seksuelt”, så hører jeg dig sige: “Jeg har aldrig siden tænkt på ham som en kæreste, og jeg har aldrig krydset grænsen for, hvordan jeg mener, man bør optræde over for en ven”. Jeg hører dig også sige, at du ikke begærer ham og ønsker ham seksuelt. Hører jeg rigtigt?

Det betyder, at han for dig er en ven. En ven, du elsker. En ven, der betyder noget særligt for dig. En ven, der ikke truer dit forhold.

Det er en gave at have venner på den måde. Der er et bånd af kærlighed mellem jer, som for dig ikke er seksuelt eller bundet til ham som mand, og som derfor sagtens kan eksistere ved siden af dit bånd til din mand, uden at det skaber kurrer på tråden, men hvordan er det for ham? Ved du det?

Jeg læser, at du opfatter hans kone som årsag til, at han har trukket sig. Jeg tvivler ikke på, at du har mærket den modstand, som du beskriver, men her er et perspektiv: Måske kommer hendes modstand fra en fornemmelse i hende om, at han er bundet til dig på mange måder. Måske har han tænkt på dig seksuelt? Måske er det ikke ukompliceret for ham, at du ikke ønskede en kæresterelation til ham? Måske er der intet seksuelt imellem jer, men du er stadig (for) tæt på? Måske er der i ham flere tråde i båndet til dig. Et, der peger bagud mod dengang, I var kærester. Et, der peger på jeres tidligere seksuelle relation. Et, der peger på jer som venner. Og et, der peger på dig som en, han er tæt på i svære situationer som efter hans ulykke.

Alt dette er kærlighed. Alt dette er et bånd mellem jer.

Et bånd, som du og din mand sagtens kan håndtere, er der. Et bånd, som han og hans kone ikke har så nemt ved at lade være der.

Desværre er der mange, som forsøger at forenkle livet ved at skære alt væk, som vokser vildt. Som bedst kan lide snorlige relationer og helt rene linjer, der kan sættes i enkle bokse som “venner”, “kærester” og den slags følelser til højre og andre til venstre. Men livet er ikke altid snorlige og nemt at komme i bokse.

Måske er jeres relation præcis, som du beskriver – et, han værdsætter inderligt og savner, men også et, som er svært at have i livet. Måske er det ikke på grund af kæresten, at han bliver sløj og aflyser. Det kan også være hans egen ambivalens ved at have et bånd med flere tråde i, som han har svært ved at placere.

Ikke fordi du “gør noget” forkert eller seksuelt. Men fordi det bare er svært at have mange følelser for flere mennesker.

Det er al ære værd, at du gennem årene har forsøgt at inkludere ham og hende i jeres liv. At du har taget den generøse vej og forsøgt at være “ufarlig”, som du skriver – men det er kun ham, der kan vurdere, om du er det.

Måske skulle du tage den samtale?

Inviter ham alene og gå en lang tur. Vis ham dit brev til mig og fortæl ham, at du savner ham. Spørg ham, om han trækker sig, hvorfor og om han kan se en vej for jer som venner.

Vær åben overfor, at svaret kan være nej, og vær åben overfor, om I kan holde forbindelsen på en anden måde end indtil nu. Måske skal I ikke ses så tit og måske ikke med kærester, men 3 gange om året til en halv dag bare jer to.

Nogle gange tænker jeg på, om mit venskab til min nære ven vil holde, når han en dag finder hende, han skal være sammen med. Jeg er ikke farlig for hende, og selvom jeg kan sværge på, at der intet seksuelt er mellem os, så er jeg en vigtig kvinde i hans liv. Og jeg ved, at det, der er svært, ikke altid handler om det seksuelle, men om kærligheden.

Om evnen til at elske flere og tillade, at dem, vi elsker, også elsker andre.

Det er modigt at gå den vej. Bliv ved med det. Og elsk ham stadig som din særlige ven. Uanset om han kan elske dig tilbage nu eller ej.

Kærlig hilsen Daisy

Hvis du har noget på hjerte, så skriv til mig her. 

Eller kom forbi til en samtale, hvor vi går i dybden med det, du går og spekulerer over. Du kan læse mere her.

Har du også et dilemma eller en udfordring?

Skriv til Daisy - her er plads til alt. Lyt efter svaret i brevkassen "Kære Daisy".

Er der noget, jeg kan hjælpe med?

Book din tid til en samtale her.